Del

Mangfoldig indsats bag elevfremgang i Køge

Hhx tiltrækker et stigende antal unge i Køge. De seneste fem år har uddannelsen øget elevantallet med 100 %. Opskriften bag succesen er flerdimensionel, men hovedingrediensen er en tydeliggørelse af fagligheden og et omsorgsfuldt studiemiljø.

- Vores mål er at få de rigtige elever, der vælger os, fordi de er fagligt interesseret i det, vi har at tilbyde, lyder det fra Palle Birch, der er uddannelseschef for hhx på Køge Handelsskole.

Handelsgymnasiet har haft massiv fremgang de seneste fem år, hvor antallet af elever er vokset med 100 %, så skolen i dag rummer 40 klasser fordelt på tre årgange. Når Palle Birch sammen med uddannelsesleder Lene G. Müller skal prøve at forklare, hvad der ligger bag succesen, så slår de ikke ned på en enkelstående indsats, men fremhæver en lang række af tiltag på forskellige niveauer, som de mener har betydning for skolens gode omdømme.

Tydelig kommunikation

- Helt overordnet har vi meget konsekvent italesat hhx og vores skole som et handelsgymnasium i stedet for en handelsskole overfor eksempelvis UU-vejlederne og overbygningslærerne, siger Palle Birch og forklarer, at overbygningslærerne tidligere ikke anså hhx som en gymnasieuddannelse.

Skolen har endvidere gjort meget ud af at tydeliggøre studieretninger, og studieretningerne bliver fortløbende udviklet og optimeret. Derudover gør skolen rigtig meget ud af brobygningsaktiviteterne både på skolen og ude af huset.

- Vi har vores lærere ude på folkeskolerne og tale om eksempelvis innovation, og når klasserne besøger os, så bliver eleverne fordelt i vores hhx-klasser, så de får en reel faglig forsmag og bliver blandet med rigtige hhx-elever, fortæller Palle Birch.

Klar progression

Uddannelsesleder Lene G. Müller fortæller, at andre fokuspunkter, som skolen lægger stor vægt på, er elevernes progression og synliggørelse af formålet med undervisningen for eleverne.

- Vi arbejder meget på at styrke den tværgående sammenhæng mellem fagene. Vi prøver at gøre undervisningen praksisnær, så eleverne kan se, hvad de skal bruge den til. Det gør vi blandt andet sammen med virksomheder udefra, og der går ikke en uge uden, at vi har besøg, siger Lene G. Müller.

Elevernes udvikling i løbet af gymnasietiden viser sig da også fysisk ved, at de rykker fra almindelige klasseværelser til at have mere auditorieundervisning. Ligesom de også går fra at blive benævnt som elever til at blive kaldt studerende.

Nærhed og engagement

Det sociale miljø på skolen er et andet aspekt, som Birch og Müller fremhæver. De understreger vigtigheden af lærernes engagement, mentorordningen og screening af nye elever.

- Vi arbejder også med en åben dør politik både ledelsesmæssigt og i forhold til lærerne. Det betyder, at eleverne altid kan føle sig trygge ved at gå ind til os, hvis de har problemer, siger Palle Birch.

Alt sammen er det med til at tiltrække elever, mener skolens ledelse:

- Vi tror på, at de elever, der går her, fortæller det gode om skolen til venner og søskende, slutter uddannelseschefen.

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K