Del

Nyt fra It

GDPR – nu kom den!
Den 25. maj trådte den ny EU-persondataforordning i kraft. DEG har lagt forskelligt inspirationsmateriale op på DEG’s website. Bl.a. kan I læse om dataansvar for fællesstatslige it-systemer. Derudover kan det altid anbefales at følge med på Datatilsynets hjemmeside om EU's databeskyttelsesreform.

Vi supplerer meget gerne siden med materiale og inspiration fra skolerne, i så fald kan I kontakte Anne Wieth-Knudsen på awk@remove-this.deg.dk. Det kan både være materiale, som skolen selv har udarbejdet eller som de har fundet andre steder (fx gode links).
Fx har Roskilde Tekniske Skole lavet denne plakat.

STIL’s website er der oprettet en FAQ vedr. GDPR, hvor skolerne også kan stille spørgsmål. DEG har løbende og fortsætter med at bede STIL om at få afklaret skolernes mange spørgsmål vedr. bl.a. samtykke og oplysningspligt.

 

Monitoreringsløsning i Netprøver.dk
Som nævnt i seneste nyhedsbrev, kommer UVM med en monitoreringsløsning til sommerterminen 2019.

I kan finde mere information om det kommende monitoreringsværktøj på STIL’s hjemmeside: https://stil.dk/aktuelt/uvm/2018/apr/180420-nyt-monitoreringsvaerktoej-til-skriftlige-proever-er-paa-vej-til-gymnasierne

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K