Del

Grindsted hhx

Undervisning i bæredygtighed på hhx

FN’s verdensmål indgår både direkte og indirekte i undervisningen på erhvervsskolerne, viser en undersøgelse blandt medlemmerne af DEG. 

På Erhvervsgymnasiet Grindsted bærer et af forløbene i studieområdet på HHX titlen ”Bæredygtighed – når matematik og økonomi mødes”. Her arbejder eleverne indirekte med FN’s 17 verdensmål som fx mål 6: Rent vand og sanitet, mål 7: Bæredygtig energi og mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.

I løbet af en uge skal eleverne indsamle data og bearbejde dem blandt andet ved at foretage en regressionsanalyse. Desuden skal de beskrive og kommentere dataene. Som afslutning på projektet, skal eleverne præsentere dataene og fremlægge resultaterne af deres arbejde for underviserne. 

”Studieområdet er flerfagligt, og dette forløb involverer matematik, virksomhedsøkonomi og international økonomi. Eleverne vælger selv, hvilket emne inden for bæredygtighed de vil arbejde med. Det giver ikke alene forståelse for, hvordan fagene kan arbejde sammen, når det gælder om at løse virkelige problemer, og måske specielt hvordan matematik kan bruges i praksis. Det giver også indsigt i samfundsmæssige og –økonomiske problemstillinger som fx klima- og miljøproblemer.”

Ole Jensen, Uddannelseschef - hhx og htx, Erhvervsgymnasiet Grindsted

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K