Der skal flere læringsveje ind i folkeskolen
Hvorfor skal vi som erhvervsskolefolk kloge os på folkeskolen? Hvilken legitimitet har vi, der kan understøtte, at vi blander os i debatten?
Af Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, og Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier - Lederne
Dertil kan vi svare: vores elever. På erhvervsskolerne og erhvervsgymnasier møder vi hver dag elever, der er topmotiveret for deres uddannelser, fordi de på skolerne mødes af en pædagogik og didaktik, hvor teoretiske kundskaber sættes i en praksisorienteret og virkelighedsnær kontekst. Vi har på erhvervsgymnasierne undersøgt, hvad der skaber god faglig trivsel og vi kan se, at det er tæt forbundet med den måde eleverne undervises på.
På skolerne får eleverne anvendelsesorienteret undervisning, der tydeliggør formålet med undervisningen og motiverer eleverne. Eleverne oplever, hvad de konkret kan bruge fx matematik til. De kan bygge, de kan skabe. De ser, hvordan deres undervisning hænger sammen med virkeligheden uden for skolen. For mange elever fører det til store succes- og aha-oplevelser. Det er den slags oplevelser, vi gerne vil give alle elever allerede i folkeskolen.
Det, der springer i øjnene, når man ser på den folkeskole vi har i dag, er potentialet for at kunne tilrettelægge undervisningen på flere mangfoldige måder. Vi tror på, at mange flere elever vil komme ud af folkeskolen med rygsækken fyldt med sejre, hvis den praksisorienterede dimension vandt indpas i alle folkeskolens fag.
Allerede fra 0. klasse bør underviserne introducere eleverne for flere forskellige måder at lære på, så den enkelte elev får en succesoplevelse. Med den erfaring vi har fra erhvervsskolerne ved vi, at når eleverne f.eks. får noget mellem hænderne for at forstå og anvende den undervisning, de får, inkluderer vi langt flere. Det handler ikke om at anspore dem til at få en erhvervsuddannelse efter grundskolen, men om at skabe interesse og gejst for læring.
Når elever får vakt en ægte interesse for det, de laver i skolen, vil det have betydning for deres lyst og evne til at lære, og til at forblive nysgerrige og udforskende – også ift. hvad de vil, når de forlader folkeskolen og skal videre i deres uddannelsesforløb.
Vejen til en mere anvendelsesorienteret undervisning i folkeskolen, kræver udvikling og implementering af læringsmidler, der understøtter samspillet mellem det motorisk skabende aspekt og det teoretiske aspekt. Almene fag kan sagtens være anvendelsesorienterede, men det er ikke sådan, fagene er bygget op i folkeskolen i dag. Der skal en helt ny definition af almen dannelse ind i folkeskolen, så vi også får nogle elever, der er forberedte på, hvordan man kan løse hverdagsproblematikker som en knækket cykelkæde eller en tilstoppet vask.
Vi har brug for elever, der får nogle færdigheder, som de kan bruge til at færdes i samfundet og finde deres vej i livet. I folkeskolen kan fundamentet for valg af fremtidig uddannelse, job og interesser blive lagt, men det vil kræve, at eleverne bliver mødt af en mangfoldig lærerstab, der har redskaberne til at vise den fysiske verden fra forskellige perspektiver. Her skal både læreruddannelsen i spil, men også samarbejde med undervisere fra blandt andet erhvervsskoler og erhvervsgymnasier. De voksne skal være langt mere opsøgende ift. at lære af hinanden, så vi sammen kan lykkes med at få flest mulige børn og unge godt på vej i deres videre liv.