Praksisfaglighed i folkeskolen

Politisk på Christiansborg og blandt aktørerne i uddannelsesverden er der tiltagene enighed omkring, at praksisfaglighed i grundskolen skal styrkes. Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) bakker vi op om målsætningerne.

SVM-regeringen skriver i sit regeringsgrundlag at:

”Regeringen mener, at der – særligt i folkeskolen – er opstået en ubalance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold” og ”Regeringen vil skabe et uddannelsessystem, der fra folkeskolen til de videregående uddannelser giver alle børn og unge de bedste forudsætninger for at begå sig videre i livet, herunder med et bredt kendskab til deres egne evner, deres ønsker og til de muligheder, arbejdslivet byder på. Det kræver en gennemgribende forandring, der skaber et mere varieret uddannelsestilbud, hvor der er en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold samt flere muligheder for mesterlære og erhvervspraktik”

Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) bakker vi op om målsætningerne. Det gør vi, fordi vi mener, at den praksisnære pædagogik og didaktik med fokus på materialer, metodelære, det sanselige og taktile samt praksisanvendeligheden af det man lære, er vigtige parametre for såvel den stærke og den udfordrede elev. Både i forhold til at sikre succesfuld læring, men også i forhold til elevens fornemmelse af egne evner samt hvad eleven trives bedst med. Det er således parametre som er afgørende for selvforståelsen, og vigtige ift. når eleven skal vælge uddannelsesretning efter grundskolen.

DEG mener, at praksisfaglig undervisning i alle fag i grundskolen fra 0.-10. klasse har potentialet til at skabe en mere varieret og aktiv skoledag med differentierede veje til læring. Den kan genetablere en tydelig sammenhæng mellem skolens formål, fagene og elevernes udvikling og dannelse. Det er vigtigt, at unge danskere kan mere selv. I en verden hvor vi oplever en større polarisering efter mange års globalt samarbejde, er det nødvendigt, at Danmark kan udføre flere opgaver selv og her spiller den praktiske faglighed en stor rolle.

Politikerne på Christiansborg kan gøre meget både ift. formål og fagrækken, men også i relation til de rammevilkår, der er for f.eks. valgfag og udlagt undervisning på erhvervsskoler. DEG mener samtidig, at kommunerne skal komme meget mere i spil og fremlægge visionære progressionsplaner for, hvordan praksisfagligheden skal udfoldes fra 0. til 10. klasse.

DEG foreslår:

Praksisfaglighed skal ind i alle fag i folkeskolen fra 0.-10. klasse

Forslaget kræver efteruddannelse af lærere og udvikling af læreruddannelsen, så eleverne møder en mangfoldig lærerstab, der har kompetencerne til at vise den fysiske verden fra forskellige perspektiver.

Desuden kræver det, ensretning af finansieringen for samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler, da dette af erhvervsskolerne ofte opleves som en hæmsko for et meningsfuldt samarbejde, bl.a. fordi erhvervsskolerne ofte arbejder med flere forskellige kommuner og folkeskoler, hvilket betyder, at de skal kunne administrere mange modeller. (uddybes i efterfølgende afsnit).

Samtidig skal pensumtankegangen og eksamensformerne i folkeskolen tages op til revision, så praksisfagligheden får en plads heri samt tænkes ind fra start til slut.

Valgfag og projektforløb i samarbejde med erhvervsskoler skal styrkes

DEG mener, at der er mange gode initiativer i ”Fra Folkeskole til faglært”. Men rammer, incitament struktur og finansiering gør, at de ikke er blevet en succes. Hvis valgfag og projektforløb i samarbejde med erhvervsskoler skal styrkes, kræver det derfor:

At administrative rammer forbedres og forenkles, så det bliver nemmere for de enkelte folkeskoler og erhvervsskoler at indgå samarbejde om enten, at erhvervsskolerne flytter undervisning ud i folkeskolen eller omvendt.
Klare økonomiske incitamenter, som understøtter samarbejdet, ved at staten, indenfor rimelighedens grænser, betaler de af folkeskolens aktiviteter, som foregår på erhvervsskolen, eller refunderer erhvervsskolen, når denne udlåner undervisere til forløb i folkeskolen.
At valgfagene grundlæggende nytænkes, så de i langt højere grad lægger op til viften af og indholdet i en række af erhvervsuddannelserne. Her kan man lade sig inspirere af eksemplerne sidst i dokumentet.

Erhvervspraktik skal prioriteres

Forslaget kræver, at der sættes målrettet ind i forhold til at give individuel vejledning ifm. erhvervspraktik i folkeskolen og at vejledningen opdeles i tre faser; før søgning, under søgning og efter endt praktik.

For at en elev skal have det optimale ud af sin erhvervspraktik, skal eleven have hjælp til at sætte ord på sine faglige styrker og interesser, som kan være afsættet for en vellykket erhvervspraktik.
Eleven skal støttes i at undersøge og finde en relevant praktikplads.
Efter erhvervspraktikken skal eleven have hjælp til at afklare hvilken uddannelsesvej, der kan være mulig, ud fra hvad der var spændende og motiverende i praktikken. Den ”oversættelse” af erfaringerne til konkrete ungdomsuddannelser er der behov for, at eleverne får vejledning til.