Manglende PL-regulering betyder årlige besparelser
Gymnasierne, erhvervsskolerne og VUC’erne har i 2023 haft 170 mio. kr. mindre at drive uddannelse for end sidste år. Siden 2016 er der fjernet 563 mio. kr. fra området. Det skyldes, at de grundtilskud, som uddannelserne modtager uafhængigt af aktiviteten (elevtallet), ikke bliver pris- og lønreguleret.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Gymnasier, Danske HF og VUC, Danske SOSU-skoler, Danmarks Private Skoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Uddannelsesforbundet samt Gymnasieskolernes Lærerforening opfordrer til, at grundtilskuddene til gymnasier, erhvervsskoler og VUC fremover pris- og løn-reguleres.
En pris- og lønregulering (PL-regulering) vil stoppe udhulingen af skolernes økonomi og styrke små institutioner og institutioner i yderområder, da disse institutioners grundtilskud udgør en større andel af det samlede statstilskud, de modtager.
En PL-regulering af grundtilskuddene bliver endnu mere afgørende, hvis en kommende reform af taxametersystemet betyder, at grundtilskud og andre former for ikke-aktivitetsafhængige uddannelsestilskud kommer til at udgøre en større andel af uddannelsernes samlede tilskud i forhold til de aktivitetsafhængige tilskud, som i forvejen PL-reguleres.
Konsekvenser af manglende PL-regulering
Den manglende PL-regulering har følgende konsekvenser:
- PL-reguleringen har til formål at modsvare prisstigninger på varer og lønninger. En manglende PL-regulering kan dermed sidestilles med en årlig besparelse, der akkumuleres med tiden, og vokser markant under høj inflation.
- Manglende PL-regulering af grundtilskuddene har haft store økonomiske konsekvenser for gymnasier, erhvervsskoler og VUC. I perioden 2017 til 2023 har det betydet, at institutionerne har haft ca. 563 mio. kr. mindre at drive uddannelse for sammenlignet med 2016 (Finansloven for 2018, 2020, 2022 og 2023 samt egne beregninger indgår i opgørelsen).
- Grundtilskud har to hovedformål; dels at sikre en initial finansiering af de faste omkostninger, der er forbundet med at drive skole, uanset elevtal, dels at tilgodese små institutioner, da deres aktivitetsuafhængige tilskud udgør relativt mere af deres samlede statstilskud. Den manglende PL-regulering rammer små institutioner hårdest og den modarbejder derfor den politiske målsætning om et fortsat bredt geografisk uddannelsesudbud.
Tilskud
På ungdomsuddannelsesområdet udgør de aktivitetsuafhængige tilskud, grundtilskud og udkantstilskud overordnet set mellem ca. 7 og 12 pct. af det samlede statstilskud, mens det resterende tilskud er aktivitetsafhængigt og følger antallet af årselever eller andre tilsvarende mål. For institutionerne findes der en bred vifte af grundtilskud, som bliver udløst alt efter institutionens udbud. Beregningen har taget udgangspunkt i grundtilskuddene for almene gymnasier, private gymnasier, erhvervsskoler og VUC.
Figur 1 viser de akkumulerede besparelser, der følger af en manglende PL-regulering af grundtilskuddene mv. de seneste seks år. Udgangspunktet i beregningen er sat til 2016, men der har heller ikke fundet PL-regulering sted de foregående år.
Figur 1: Akkumuleret besparelse ved manglende PL-regulering af grundtilskud, mio. kr.
Ungdomsuddannelserne har haft 563 mio. mindre at drive uddannelse for siden 2016
Anm: Akkumulerede besparelser pga. manglende PL-regulering på grundtilskuddene for almene gymnasier (§20.48.02), private gymnasier (§20.48.04), erhvervsskoler (§20.38.02) og VUC (§20.78.02). Kilde: Finansloven 2018 for år 2016, finansloven 2020 for årene 2017-2018, finansloven 2022 for årene 2019-2021 og finansloven for 2023 for 2022 og 2023 samt egne beregninger.
Kontakt
