Blyanter

Karakterskala

14 lederforeninger på uddannelsesområdet - fra grundskole til videregående uddannelser - er gået sammen om at formulere en række fælles anbefalinger til en justering af karakterskalaen.

Overordnede anbefalinger

De 14 lederforeninger er enige om, at der er en række udfordringer forbundet med den nuværende karakterskala og dens anvendelse. Det er lederforeningernes vurdering, at udfordringerne med karaktergivningen ikke alene handler om selve den numeriske skala, men også bl.a. spørgsmålet om absolut eller relativ karaktergivning, trinbeskrivelserne og fagenes målbeskrivelser. Derfor anbefaler foreningerne, at der ses nøje på, hvilke uhensigtsmæssigheder der kan afhjælpes gennem ændringer af anvendelsen af skalaen. Problemerne løses ikke ved alene at ændre selve den numeriske skala. 

Det skal samtidig understreges, at en ændring af den numeriske skala er en stor forandring i uddannelsessystemet med høje transaktionsomkostninger. Derfor er det afgørende, at en ændring af skalaen bygger på evidens og/eller erfaringer fra andre lander, og at den gennemføres med bred politisk opbakning, så den er både gennemarbejdet og politisk langtidsholdbar.

Konkrete anbefalinger

  • Én skala: Der bør være én karakterskala på tværs af hele uddannelsessystemet.
  • Trinbeskrivelserne I 
    Beskrivelserne af hver enkel karakter i skalaen, trinbeskrivelserne, bør ændres, så de i højere grad omhandler den enkelte præstations styrker og svagheder i forhold til målopfyldelsen frem for mangler.
  • Trinbeskrivelserne II
    Det bør formuleres tydeligt i trinbeskrivelserne, hvad der kræves af en præstation for, at den vurderes bestået. 
  • Selve skalaen
    Hvis der ændres på selve den numeriske skala, bør der være samme afstand mellem trinene, herunder at de store afstande på midten af skalaen mindskes for at modvirke skævvridning af skalaen og karakterinflation. Der bør desuden ikke være negative karakterer, da det pædagogisk og didaktisk ikke giver mening at anvende negative vurderingsmarkører for en præstation.
  • Parametre i karaktergivningen
    Karakterer bør udelukkende bedømme faglige præstationer.
  • International sammenlignelighed
    Det er vigtigt, at elever og studerende kan anvende danske eksamensresultater i international sammenhæng.
  • Absolut eller relativ karaktergivning
    Det bør fastlægges, om karaktergivningen i Danmark skal være absolut eller relativ. I dag er det både/og, og det er meget uhensigtsmæssigt for karaktergivningen. 
    Baggrund: Karaktergivningen skal ifølge bekendtgørelsen ske på grundlag af de faglige mål i det enkelte fag eller forløb (absolut karaktergivning), og der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karakterfordeling). Selvom 7-trins-skalaen er en absolut skala med karaktergivning ud fra målopfyldelse, var det Karakterkommissionens forventning, at de beståede karakterer over tid og for store populationer ville følge en normalfordeling. Hertil kommer, at også ECTS-skalaen bygger på en normalfordeling. Begge dele forudsætter relativ karaktergivning, hvorfor 7-trins-skalaen ender mellem to stole. 
  • Fagenes målbeskrivelser
    Særligt den absolutte karaktergivning kræver præcise målbeskrivelser, idet karakterskalaens trinbeskrivelser tager udgangspunkt i målopfyldelsen af det enkelte fag. Når fagenes målbeskrivelser på nogle uddannelser er upræcise, bliver sværere at anvende skalaen og foretage præcis bedømmelse. For at sikre mere ensartede og gennemsigtige bedømmelser bør fagenes målbeskrivelser derfor præciseres. 

De 14 foreninger

  • Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier
  • Danske Erhvervsakademier
  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Dansk Friskoleforening
  • Danske Gymnasier
  • Danske HF og VUC
  • Danske Landbrugsskoler
  • Danske Professionshøjskoler
  • Danske SoSu-skoler
  • Danske Universiteter
  • FGU Danmark
  • Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle uddannelser
  • Rektorkollegiet for de Maritime Uddannelser
  • Skolelederforeningen