DEG-L

Fra venstre: Hans Jeppesen, Dorthe Wang, Lars Michael Madsen, Allan Kortnum, Morten Emborg, Jeppe Rosengård Poulsen, Rikke Christoffersen, Adrian Tresoglavic og Niels Yde.

Tag godt imod DEG-L’s nye bestyrelse og formand

Nyhed

På Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Ledernes repræsentantskabsmøde den 24. april på Nyborg Strand er der valgt nye medlemmer til bestyrelsen og til formandsposten.

Efter seks år på formandsposten havde Ole Heinager besluttet ikke at genopstille som formand for lederforeningen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Stafetten skulle videregives til nye kræfter på dagens repræsentantskabsmøde. Den nye formand bliver Allan Kortnum, direktør Herningsholm for en toårig periode.

Sammen med formandsposten var fire ordinære bestyrelsespladser på valg. De fire pladser bliver indtaget af Hans Jeppesen, Lars Michael Madsen og Niels Yde, som er blevet genvalgt, samt af Dorthe Wang, der som nyopstillet kandidat fra TietgenSkolen er valgt til bestyrelsen. Adrian Tresoglavic blev valgt til 1. suppleant, men indtræder på Allan Kortnums ledige plads i bestyrelsen. 

Direktør for DEG, Jesper Nielsen, siger:

"Jeg vil gerne takke for den store indsats til den siddende bestyrelse - enkelte stopper, mens andre fortsætter og nye kommer til. Vi har arbejdet på vigtige dagsordener, der alle kredser om, hvordan vi får de erhvervsrettede uddannelser til at stå endnu stærkere i fremtiden. Den dagsorden er stadig foreningens primære fokus, som jeg glæder mig til at samarbejde med den nye bestyrelse om."

DEG-L's bestyrelse ser fra i dag således ud: 

Formand og næstformand

  • Allan Kortnum, direktør Herningsholm
  • Rikke Christoffersen, direktør, Aalborg Handelsskole

Bestyrelsesmedlemmer

  • Dorthe Wang, direktør, TietgenSkolen
  • Hans Chr. Jeppesen, direktør, EUC Nordvest
  • Lars Michael Madsen, direktør, Tradium
  • Niels Yde, direktør, Learnmark Horsens
  • Jeppe Rosengård Poulsen, direktør, SOSU H
  • Morten Emborg, direktør, TEC
  • Adrian Tresoglavic, direktør Mercantec

Derfor siger vi også et stort tak for arbejdet i bestyrelsen til Carsten Uggerholt Eriksen, direktør Tønder Handelsskole, der udtræder efter dagens valg.

Find pressefoto af den nye formand til fri afbenyttelse med kreditering af Herningsholm her:

Allan Kortnum
Formand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Allan er formand og en del af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier–Ledernes bestyrelse.

Kontakt

Kitte Verup

Kitte Laurine Verup

Pressechef