Del

Nyt fra VEU

Pulje til opsøgende arbejde

Det fremgår af trepartsaftsalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, at der etableres en pulje til opsøgende arbejde. Målet er, at få flere virksomheder til at arbejde systematisk med styrkelse af ufaglærte og faglærte beskæftigedes grundlæggende og erhvervsrettede kompetencer.

Undervisningsministeriet offentliggjorde puljen til det opsøgende arbejde 21. februar 2018. Heraf fremgår det, at puljen kan søges af arbejdsmarkedets parter.

Erhvervsskolerne har et unikt kendskab til det lokale arbejdsmarked og de lokale virksomheder. Skolerne har kompetencerne til og mulighederne for at tilrettelægge uddannelsesforløb, så de passer ind i virksomhedernes og kursisternes ønsker. Det er derfor vigtigt, at skolerne lokalt går i dialog med arbejdsmarkedets parter og sikrer skolernes inddragelse.   

Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier har som opfølgning på Undervisningsministeriets udmelding af puljen til det opsøgende arbejde, udsendt et brev til henholdsvis efteruddannelsesudvalgene og til samtlige direktører og bestyrelsesmedlemmer på skolerne. I brevet opfordres efteruddannelsesudvalgene til at tage kontakt til skolerne med henblik på at samarbejde om det opsøgende arbejde og skolerne opfordres ligeledes til at kontakte efteruddannelsesudvalgene og arbejdsmarkedets parter.

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K