Bæredygtig organisation

Bæredygtig ledelse

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers Netværk for FN's verdensmål samler uddannelseschefer, pædagogiske chefer og udviklingschefer fra skolerne for at erfaringsudveksle og blive klogere på bæredygtig ledelse. På seneste netværksarrangement holdt Lederne oplæg om deres interaktive værktøj til bæredygtig ledelse.

Strategisk, bæredygtig ledelse

Erhvervsskolerne er sat i verden for at lave gode uddannelser og sikre, at fremtidens generationer får kompetencer til at arbejde og tænke bæredygtigt både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Den opgave skal rammesættes og udvikles via mål og prioriteringer fra skolernes strategiske ledelse.

Skolerne skal løbende have viden om udviklingsbehov inden for bæredygtighed i erhvervslivet, så den kan integreres i undervisningen og derved omsættes til kompetencer hos eleverne. Den viden kan komme direkte flere forskellige steder – f.eks. fra brancherne via lokale uddannelsesudvalg, fra forskningsprojekter eller fra de nationale videnscentre for erhvervsuddannelser. 

Herudover er det centralt, at den strategiske ledelse har fokus på bæredygtighed på skolen som helhed. Det betyder, at bæredygtighed integreres både på det organisatoriske niveau, i driften og i undervisningen. Den strategiske ledelse og bestyrelsen kan have brug for inspiration til, hvordan de kan sætte retning og binde organisationen sammen omkring mål for bæredygtig udvikling, som f.eks. både underviserne, personalet i kantinen og den pædagogiske ledelse kan arbejde for at opfylde.

Tiltag der kan understøtte den strategiske ledelses arbejde med uddannelse for bæredygtig udvikling på skolen som helhed:

• Skolerne bør, som en del af deres strategi, sætte fokus på, hvordan de vil arbejde med bæredygtighed, og herunder sætte fokus på kompetenceudvikling både af undervisere og øvrige medarbejdere. 
• Skolerne bør afsøge potentialet ved, at skolen formaliserer sit strategiske arbejde med bæredygtighed via eksisterende netværk – f.eks. UNESCO’s Verdensmålsskoler, Friluftsrådets ”Grøn skole” og DEG’s erhvervsskolenetværk for FN’s Verdensmål.
• Skole- og lederforeninger bør sikre en øget vidensdeling om det strategiske arbejde med bæredygtig udvikling imellem skolerne.
• Elevorganisationerne vil understøtte elevrådene, så de har de rette handlekompetencer til at skabe lokale initiativer på deres skoler samt række ud til de Lokale Uddannelsesudvalg (LUU).
• Børne- og Undervisningsministeriet bør udarbejde værktøjer, inspirationsmateriale og evt. mindre kursusforløb, som kan klæde bestyrelser og ledelser på til at implementere bæredygtighed i henhold til formålsparagraffen. Herunder en skabelon for en bæredygtighedsstrategi; et redskab skolerne kan bruge til løbende opfølgning/selvevaluering ift. arbejdet med den tredobbelte bundlinje med økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.

Pædagogiske ledere

Skolerne står overfor en stor pædagogisk udviklingsopgave. Derfor er det vigtigt at styrke den pædagogiske ledelse og skabe et fælles sprog. Derudover er det traditionelt set mellemlederne, der har den pædagogiske ledelsesopgave, og derfor er det vigtigt, at de bliver klædt på og får nye redskaber. Det er vigtigt at fokusere på ledernes rolle i forankringen af ny viden og praksis. Det kan f.eks. være ved at rammesætte egne og undervisernes kompetenceudviklingsforløb, så der er fokus på før, under og særligt efterbearbejdning af de nye bæredygtige kompetencer, så disse integreres i organisationen og fører til en varig kapacitetsopbygning.

Tiltag, der kan styrke de pædagogiske lederes rolle som faglig sparringspartner ift. undervisning, som styrker elevernes bæredygtige handlekompetencer:

• Børne- og Undervisningsministeriet bør integrere bæredygtig ledelse i sit forløb ”Ledelsesudvikling i Praksis” (LIP).
• Børne- og Undervisningsministeriet bør sikre, at der afsættes nye midler til udvikling og afholdelse af kompetenceudvikling målrettet pædagogiske ledere på EUD. Kompetenceudviklingen skal have fokus på pædagogisk ledelse, uddannelse for bæredygtig udvikling og samskabelse, så underviser og leder i fællesskab udvikler en bæredygtig undervisningskultur, der har fokus på at styrke elevernes evne til at handle bæredygtigt.
• Skolerne bør give rammer til, at den pædagogiske ledelse, sammen med underviserne, kan sigte mod at opnå et fælles sprog for, hvordan de arbejder for at styrke den sociale, økonomiske samt miljømæssige bæredygtighed.
• Skolerne bør prioritere tid og rum til pædagogisk ledelse med fokus på bæredygtighed

Bæredygtighedsstrategi på gymnasierne

På gymnasierne kan strategiske ledere sætte bæredygtighed på dagsordenen ved at udarbejde en bæredygtighedsstrategi. En sådan strategi kan være et afsæt til at snakke om, hvilke muligheder det enkelte gymnasium har, samt hvordan man bedst muligt kan vidensdele med andre, give og få inspiration fra og til andre. Derudover kan man:

• Sikre en konstruktiv elevinddragelse og går i seriøs dialog om forslag og idéer ”nedefra” om f.eks. cafédag med bæredygtigt tema eller en tøjbyttedag.
• Tænker i muligheden for at oprette tværgående udvalg på skolen, således at bæredygtighedsdagsordenen også lever uden for miljøudvalget f.eks. i form af events og projekter med kortere tidsramme (f.eks. en dag eller en uge).
• Indarbejder fremdriften i sin bæredygtighedsstrategi i skolens årsrapport.

Voksen- og efteruddannelsessystemet

Eleverne fra erhvervsskolerne har i høj grad en direkte tilknytning til arbejdsmarkedet. Strategiske ledelser kan den vej igennem sætte fokus på bæredygtig udvikling. Tiltag kan være:

• Etablering af partnerskaber mellem f.eks. VUC, erhvervsskoler, jobcentre, virksomheder, lokale fagforeninger og erhvervsorganisationer, iværksættere, boligområder m.fl. med henblik på uddannelse for bæredygtig udvikling i autentiske sammenhænge.
• Kompetenceudviklingsforløb for lærere. Kompetenceudvikling kan ske i forbindelse med udvikling af undervisningsforløb, hvor bæredygtighed integreres i den eksisterende undervisning, og eksisterende eksempler og problemstillinger erstattes med tilsvarende bæredygtige. Efteruddannelsesudvalgene og parterne kan have en rolle her, da de har en tradition for at holde faglærerkonferencer, hvor der bl.a. præsenteres opdateret branchespecifik viden f.eks. inden for bæredygtighed.

• Skolerne kan overveje at organisere VEU-lærerne i professionelle læringsfællesskaber hvor vidensdeling og udvikling af tværgående emner og cases inden for bæredygtighed samt omlægning af undervisningen med eksempler om bæredygtighed, hvor det er naturligt i den eksisterende undervisning.