Erhvervsskolernes lokale forankring

Hovedkonklusion

• Der er i gennemsnit 8 lokale arbejdsmarkedsrepræsentanter repræsenteret i en bestyrelse blandt DEG’s medlemmer på en erhvervsrettet uddannelsesinstitution. Heraf er i gennemsnit 4 medlemmer udpeget af en arbejdsgiverorganisation og 4 medlemmer udpeget af en arbejdstagerorganisation.
• Handel og Transport branchen udgør 29 % af medlemmerne i bestyrelsen, viser en spørgeskemaundersøgelse på 32 skoler af DEG’s medlemmer.
• Bygge- og anlægsbranchen, samt Industri-, råstoffer-, og forsyningsbranchen er repræsenteret i samtlige regioner på 32 skoler af DEG’s medlemmer.
• 80 af landets 98 kommunalbestyrelser har medlemmer repræsenteret i bestyrelserne.
• De selvsupplerende medlemmer af bestyrelserne er typisk repræsentanter fra undervisningsbranchen, viser en rundspørge på 32 skoler af DEG’s medlemmer.
• Udover bestyrelsen er der lokale arbejdsmarkedsrepræsentanter engageret i skolen i de lokale uddannelsesudvalg. Der er eksempelvis 223 arbejdsmarkedsrepræsentanter repræsenteret i de lokale uddannelsesudvalg til træfagenes byggeuddannelse fordelt på skoler over hele landet, der udbyder uddannelsen.

Baggrund

Blandt ungdomsuddannelsesinstitutioner er det unikt, at alle institutioner for erhvervsrettede uddannelser har arbejdsmarkedsrepræsentanter, der udpeger til bestyrelserne. Herudover har de erhvervsrettede uddannelser arbejdsmarkedsrepræsentanter knyttet til institutionerne via de lokale uddannelsesudvalg. Bestyrelserne har ansvaret for skolens samlede udbud af erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og voksen- og efteruddannelser. På den måde kan alle uddannelsesområder have gavn af, at arbejdsmarkedsrepræsentanter er engageret i skolen gennem bestyrelsesarbejdet og arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg.

Dette faktaark undersøger sammensætning af bestyrelser på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og har fokus på hvilke typer af virksomheder og øvrige repræsentanter, der er i bestyrelserne. Virksomhederne i bestyrelserne er blevet inddelt efter brancher jf. Danmarks statistik, der giver mulighed for at sammenligne brancher på tværs. Herudover illustrerer faktaarket cases på, hvordan arbejdsmarkedsrepræsentanter er repræsenteret på skolerne via de lokale uddannelsesudvalg. De lokale uddannelsesudvalg består typisk af repræsentanter fra det lokale arbejdsliv og er udpeget til at dække de forskellige uddannelser, som skolen udbyder.

Bestyrelsessammensætning på erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner

En institutions overordnede ledelse varetages af en bestyrelse, hvor flertallet af stemmeberettigede medlemmer er udefrakommende medlemmer, primært fra lokalområdet. Ifølge §5 i Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettede uddannelser2 er en bestyrelse sammensat på følgende måde:

Lovfastsatte rammer for medlemmer af institutioner for erhvervsrettede uddannelser: 

• Bestyrelsen består af 6-12 medlemmer

• De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have relevant erhvervserfaring i forhold til institutionens virkefelt og erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. En eller flere kommunalbestyrelser i forening udpeger 1 medlem til bestyrelsen. De medlemmer der udpeges af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, skal være ligeligt repræsenteret i bestyrelserne.
• 2 medlemmer udpeges af og blandt medarbejderne ved institutionen. - Elevrådet udpeger 2 medlemmer. Kilde: Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Som det fremgår af ovenstående, består bestyrelsen af repræsentanter, der er udpeget af udefrakommende medlemmer og repræsentanter som institutionen og elevrådet selv udpeger. Eksempler på arbejdsgiverorganisationer er blandt andet Dansk Industri, Dansk Erhverv, Tekniq og Horesta. Eksempler på arbejdstagerorganisationer er HK, Dansk Metal, 3F og Dansk EL Forbund. Ved udpegning af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, tages der oftest hensyn til den branchemæssige repræsentation og regionale fordeling, der afspejler institutionens aktiviteter. Endvidere udpeger en eller flere kommunalbestyrelser i forening 1 medlem til bestyrelsen. Der er tale om et kommunalt bestyrelsesmedlem, der har interesse og indsigt i kommunale forhold på uddannelsesområdet. Andre udefrakommende medlemmer kan også blive udpeget gennem selvsupplering. Selvsuppleringsmedlemmer kan blandt andet arbejde indenfor uddannelsessektoren og kan have en særlig viden og interesse for erhvervsrettede uddannelser. Selvsuppleringsmedlemmer kan også være repræsentanter fra virksomheder og arbejde inden for forskellige brancher, hvor de kan understøtte bestyrelsen med erfaring om eksempelvis uddannelsernes drift, udvikling og erhvervsudvikling. I nærværende faktaark vil fokus være på de udefrakommende medlemmer og derfor vil elevrådet og medarbejderne ved institutionens udpegning ikke blive gennemgået.

Lokale uddannelsesudvalg

Ifølge § 40 i Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, nedsætter skolen et eller flere lokale uddannelsesudvalg til at dække de erhvervsrettede uddannelser som skolen udbyder. En del af relationen mellem skolernes uddannelser og erhvervslivet er organiseret gennem lokale uddannelsesudvalg, som består af repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, som sidder i de relevante faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg. De lokale uddannelsesudvalg varetager mange forskelligartede opgaver, der alle har til formål at sikre høj uddannelseskvalitet omkring de konkrete uddannelser udvalget har ansvaret for. De er blandt andet med til at rådgive skolerne om de behov og kompetencer, som de lokale virksomheder efterspørger.

Arbejdsmarkedsrepræsentanter i en bestyrelse

I figur 1 ses gennemsnitlige antal arbejdsmarkedsrepræsentanter i en bestyrelse. Det fremgår, at der i gennemsnit er 8 arbejdsmarkedsrepræsentanter i en bestyrelse. Heraf er 4 udpeget af en arbejdsgiverorganisation og 4 udpeget af en arbejdstagerorganisation.

Bestyrelsessammensætning – Brancher

I figur 2 ses en oversigt over brancher, der er repræsenteret i bestyrelserne for arbejdsgiverne og arbejdstagerne3 . Det fremgår af figur 2, at den højeste andel af medlemmerne i bestyrelserne arbejder indenfor Handel og Transport branchen på de 32 medlemsskoler, der er repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen. I den forbindelse gælder det for 29 % af de 32 medlemsskoler, at de arbejder indenfor Handel og Transport branchen. Derudover arbejder 26 % indenfor Bygge- og anlægsbranchen, mens 24 % arbejder indenfor Industri, Råstoffer og forsyningsbranchen. Under Industri, Råstoffer og forsyningsbranchen kan blandt andet nævnes medlemmer, der arbejder i Grundfos. 

Bestyrelsessammensætning – Geografisk forankring

I figur 3 ses en oversigt over regioner på tværs af brancher4 . Ved udpegning af bestyrelsens arbejdsgiver og arbejdstager medlemmer skal der så vidt muligt tages hensyn til den lokale/regionale dækning og branchemæssige spredning. I figur 3 fremgår det, at samtlige regioner er repræsenteret af medlemmer indenfor Bygge- og anlægsbranchen og Industri-, Råstoffer-, og forsyningsbranchen blandt de 32 skoler, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen. 

Bestyrelsessammensætning – Kommunalbestyrelserne

Jf. vedtægterne skal en eller flere kommunalbestyrelser udpege 1 medlem til bestyrelsen. I figur 4 fremgår det, at der er repræsenteret 80 af landets 98 kommunalbestyrelser i bestyrelserne, hvilket svarer til 82 %. Bestyrelserne er repræsenteret gennem store og mindre geografiske kommuner. Eksempler på store geografiske kommuner er København, Aarhus og Odense, mens eksempler på mindre geografiske kommuner er Hillerød og Ballerup (se bilag for oversigt over kommuner). 

Bestyrelsessammensætning – Selvsupplering I figur 5 ses en oversigt over selvsuppleringsmedlemmer fordelt på brancher5 . Det fremgår, at 46 % af medlemmerne kommer fra undervisningsbranchen, på de 32 skoler, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Medlemmer under undervisningsbranchen dækker blandt andet over en skoleleder ansat på en erhvervsskole, eller en dekan ansat på en institution for videregående uddannelse. Medlemmer indenfor vidensservice arbejder blandt andet indenfor Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Lokale uddannelsesudvalg – Arbejdsmarkedsrepræsentanter

I figur 6 ses fordelingen over arbejdsmarkedsrepræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg på baggrund af data fra følgende uddannelsessekretariater: Uddannelsesnævnet, Industriens uddannelser, Byggeriets uddannelser, det Faglige udvalg for gartneri, Snedkernes uddannelser og Grafisk uddannelsesudvalg. Der er således tale om eksempler på udvalgte uddannelser og ikke en totalundersøgelse. Det fremgår blandt andet, at der er 223 arbejdsmarkedsrepræsentanter involveret i træfagenes byggeuddannelser i de lokale uddannelsesudvalg. Næstfleste arbejdsmarkedsrepræsentanter er indenfor EUD-merkantil, som består af detailhandeluddannelsen, eventkoordinator, handelsuddannelsen og kontoruddannelsen, hvoraf 178 arbejdsmarkedsrepræsentanter er involveret i de lokale uddannelsesudvalg.

Figur 6: Top 15 erhvervsuddannelser med flest arbejdsmarkedsrepræsentanter i lokale uddannelsesudvalg

I figur 7 fremgår det gennemsnitlige antal arbejdsmarkedsrepræsentanter i et lokalt uddannelsesudvalg på skoler, der udbyder de 15 uddannelser. Det svarer eksempelvis til, at der for industriteknikeruddannelsen i gennemsnit er 6 arbejdsmarkedsrepræsentanter repræsenteret i et lokalt uddannelsesudvalg. Det fremgår, at ud af 5 af 15 uddannelser i gennemsnit har 6 arbejdsmarkedsrepræsentanter tilknyttet det lokale uddannelsesudvalg.

Figur 7: Gennemsnitlige arbejdsmarkedsrepræsentanter i et lokalt uddannelsesudvalg

Faktaarket baserer sig på forskellige datakilder, der kan give et billede af, hvordan skolernes bestyrelser og de lokale uddannelsesudvalg er sammensat. Der er tale om følgende datakilder:

• Spørgeskemaundersøgelse blandt DEG’s medlemmer
• Skolernes vedtægter i henhold til institutionslovgivningen
• Danmarks statistisk i branchekoder. Der anvendes både 10-gruppering og 19- gruppering
• Data fra 6 uddannelsessekretariater

Om data

Data er indhentet i november 2021. 

Data er indhentet via et spørgeskema, der er blevet sendt ud til 67 direktører, hvoraf 32 har besvaret spørgeskemaet. Dermed er resultaterne ikke dækkende for samtlige af DEG’s medlemmer. Populationen i spørgeskemaet består af AMU-centre, handelsskoler, kombinationsskoler og tekniske skoler. Blandt skolerne i spørgeskemaet er samtlige regioner repræsenteret, men der er en overvægt af skoler fra Region Syddanmark. I den forbindelse er der 12 skoler beliggende i Region Syddanmark, mens der er 3 skoler beliggende i Region Hovedstaden, 8 skoler beliggende i Region Midtjylland, 5 skoler beliggende i Region Nordjylland og 4 skoler beliggende i Region Sjælland.

For kommunalbestyrelsernes repræsentation i bestyrelserne og det gennemsnitlige antal arbejdsmarkedsrepræsentanter, er der indhentet data fra skolernes vedtægter. Dermed repræsenterer data samtlige DEG medlemmernes institutioner for erhvervsrettede uddannelser. DEG’s medlemmer, der følger institutionslovgivningen for gymnasiale uddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser er ikke medtaget i faktaarket.

Data vedrørende brancher er analyseret på baggrund af branchekategorier fra Danmarks statistisk (DST). Der anvendes både 10-gruppering og 19-gruppering.

Derudover er der indhentet data gennem Uddannelsesnævnet, Industriens uddannelser, Byggeriets uddannelser, det Faglige uddannelsesudvalg for gartneri, Snedkernes uddannelsessekretariat og Grafisk uddannelsessekretariat. Uddannelserne, der er medtaget i faktaarket, dækker over i alt 16 faglige udvalg: Det faglige udvalg for udd. inden for Oplevelsesområdet, Det faglige fællesudv. for Murer- , Stenhugger- og Stukkatørfaget, Det faglige Fællesudvalg for Struktør, Brolægger og Tagdækker, Det faglige Uddannelsesudvalg for anlægsgartneri, Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen, Det faglige Udvalg for Kontoruddannelserne, Det faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse, Industriens Fællesudvalg, Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Snedkerfagets Fællesudvalg, Det fagl. udv. Tandklinikassistent, Uddannelsesnævnet, Det faglige udvalg for teknisk designer og Grafisk uddannelsessekretariat.

Bilag: Kommunalbestyrelser repræsenteret i bestyrelserne

Albertslund, Allerød, Assens, Ballerup, Billund, Bornholm, Brønderslev, Egedal,  Esbjerg,  Favrskov, Faxe,  Fredensborg,  Fredericia,  Frederiksberg,  Frederikshavn,  Frederikssund,  Furesø, Faaborg-Midtfyn,  Gentofte, Gladsaxe,  Gribskov,  Guldborgsund,  Haderslev, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Høje Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Køge, Langeland, Lemvig, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Læsø, Mariagerfjord, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkjøbing-Skjern, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerlands Jammerbugt, Viborg, Kalundborg, Ærø, Kerteminde, Aabenraa, Kolding, Aalborg, København, Aarhus