Lærepladsundersøgelse

Lærepladser set fra virksomhedsperspektiv

Undersøgelsen opridser mønstre, der viser, at virksomhedernes højest opnåelige formål med at have lærlinge/elever, er at kunne betragte vedkommende som en egentlig ressource i virksomheden. Vigtigst af alt er det, at lærlingen/eleven lever op til de væsentligste værdier, som virksomhederne forventer af medarbejdere generelt set. Dette er værdier som mødestabilitet, arbejdsomhed og samarbejdsvillighed, der er almindelige dyder, som kan bruges i et hvilket som helst job. Værdier som skal tillæres gennem grundskolerne og elevernes opvækst i familien, men som skal håndhæves af erhvervsskolerne.

Undersøgelsen peger endvidere på vigtige praktiske kriterier, der skal være på plads, før virksomhederne overvejer at ansætte lærlinge/elever. Dette er blandt andet, at der er en tilstrækkelig mængde opgaver, samt at virksomheden har nok ansatte til at rumme en lærling/elev. Ydermere viser analysen, at økonomi spiller en relativt lille rolle i overvejelserne om lærlinge/elever i virksomheden.

Analysen viser også, at virksomhederne er tilbøjelige til at ansætte lærlinge/elever på baggrund af særlige ansøgningsmetoder. Her er de aktive søgemetoder særligt effektive strategier til at få en lære/elevplads. Eksempelvis er virksomhederne mest tilbøjelige til at ansætte, hvis eleven søger personligt eller hvis virksomheden kender eleven på forhånd eller gennem sit netværk. Den generelle opfattelse hos virksomhederne er, at lærlinge/elever kan komme med et frisk pust til virksomheden og udfordre ‘plejer’. Samtidig viser analysen, at virksomhederne betragter det som et samfundsansvar at uddanne fremtidig arbejdskraft til branchen.

Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at virksomhederne forventer, at skolerne er virksomhedsorienterede og har forståelse for virksomhedernes behov. I forlængelse heraf forventer virksomhederne, at skolerne klæder eleverne på til arbejdet i virksomheden og lærer dem de væsentlige værdier som mødestabilitet og arbejdsomhed. Samtidig forventer virksomhedsinformanterne i nærværende undersøgelsen, at skolerne hjælper med at finde den rigtige lærling/elev, samt hjælper med det administrative i forbindelse med indgåelse af en uddannelsesaftale. Helt centralt står det, at virksomhederne overordnet set er tilfredse med samarbejdet med skolerne. Dog er der en lang række ønsker fra virksomheden, der trækker erhvervsskolerne i en mere virksomhedsorienteret retning. Eksempelvis gennem skoledage, skoleophold og ansættelsesforhold der stemmer mere overens med hverdagen i virksomhederne og erhvervslivet.

Lærepladser set fra elevperspektiv

I undersøgelsen opridses mønstre i elevernes identifikation med lærepladsen. Eleverne vælger ikke skolen på baggrund af omdømme, men snarere på baggrund af praktiske kriterier. Først og fremmest beslutter eleverne, hvilken hverdag de ønsker sig. Dermed træffes valget ud fra det job, man ønsker for fremtiden. Herefter træffes valget om uddannelse, som kan føre til det ønskede job, og først her ud fra træffes valget om hvilken skole der kan give uddannelsen. Skolen vælges oftest ud fra nærmeste beliggenhed. I forlængelse heraf er det heller ikke skolen, eleverne stræber efter at identificere sig med. Det handler snarere om en identifikation med faget, som i følge informanterne kun kan opnås tilstrækkeligt gennem en læreplads.

Analysen peger på sammenhænge mellem de ansøgningsstrategier, som eleverne ved uddannelsesstarten forventer at benytte for at få en læreplads. Her tydeliggør tendenser i hvem, der tidligt i forløbet har en læreplads og disse elevers søgestrategier. Her viser det sig, at de aktive og målrettede ansøgningsstrategier er dem, der giver det bedste afkast. Gennem analysen fremkommer det også, at de elever, der har en læreplads ved uddannelsesstart genrelt har en berøringsflade, der rækker ind over arbejdsmarkedet og erhvervslivet. Det viser sig nemlig at for at få en læreplads, er det en fordel at have job i sin fritid under uddannelsen eller have arbejdet ufaglært det seneste år. Samtidig er en relativt stor andel af dem, der tidligt har en læreplads, hjemmeboende.

Af undersøgelsen fremkommer det også, at eleverne anser lærepladsen som et afgørende sted for at til opnå faglig udvikling. Samtidig er det stedet, hvor eleverne føler, de kan blive anerkendt som en del af det faglige fællesskab, og for alvor bidrage med noget inden for faget. Det fremkommer af analysen, at eleverne måler deres succes i virksomhedernes anerkendelse.

Gennem nærværende analyse står det også klart at elevernes identifikation med faget opnås i en virksomhed og ikke kan opnås gennem skoleoplæringen. Der er en udpræget tendens til at opfatte skoleoplæringen som noget, man ønsker at tage afstand fra. Dette afspejler den gængse opfattelse i og med, at eleverne er interviewet og adspurgt, inden de selv potentielt starter i skoleoplæring. Det er altså deres opfattelse af skoleoplæringens omdømme. Opfattelsen er, at skoleoplæringen er en strukturel blindgyde, hvor dårlig læring og ringe indtægt gør det umuligt at komme videre. Forventningen er særligt, at den negative opfattelse bidrager til at regenerere dette.

Komparativ adfærdsanalyse - virksomhed, elev og skole

I undersøgelsens komparative analysesektion sammenholdes adfærd og oplevelser fra henholdsvis elever og virksomheder. Dette sammenholdes også med informanternes oplevelse af skolernes adfærd og hele lærepladssystemet.

Analysen viser, at kvinder og unge under 25 år i høj grad forventer at benytte de mere passive ansøgningsstrategier som Lærepladsen.dk og de sociale medier. Sammenholdes denne målgruppes adfærd med virksomhedernes, så kan forklaringen på målgruppens manglende tendens til at have en læreplads ved uddannelsesstart, muligvis findes heri. Virksomhedernes foretrukne ansøgningsmetoder fra kommende lærlinge/elever stemmer nemlig ikke overens med de metoder kvinderne og de unge under 25 år forventer at benytte.

Gennem nærværende undersøgelse tydeliggøres overensstemmelsen mellem virksomheders og elevers forventninger til, hvad eleven skal bidrage med i virksomheden. Begge parter forventer, at lærlinge/elever kan inspirere til udvikling i virksomheden. Samtidig forventes det, at lærlinge/ elever også skal være klar til at lære og få inspiration fra virksomheden. Både virksomheder og elever er overbevist om, at den optimale læring sker gennem en læreplads. At eleverne først her kan blive færdiguddannet med en vis faglig stolthed.

Den komparative adfærdsanalyse peger endvidere på elevernes forudindtagede holdning til den elevtype, der er i skoleoplæring. En holdning der afspejler gængse fordomme om skoleoplæringen. Disse dominerende fortællinger støder sammen med virksomhedernes forventninger til, at lærlinge/elever skal have lyst til at lære og lyst til at arbejde. Derfor manifesteres tankegangen ‘en gang skoleoplæring, altid skoleoplæring’ også hos både virksomheder og elever. Virksomhederne finder heller ikke elever fra skoleoplæringen attraktive, men hvis skolen formår at matche den rigtige elev, så er virksomhederne tilbøjelige til at kunne overbevises til at tage elever fra skoleoplæringen.

Der er en fælles forståelse for, at lærlinge/elever skal indtage en bestemt position i virksomhedens interne opbygning og hierarki. Det er dog ikke altid, at virksomhederne oplever at eleverne forstår, hvordan de skal gebærde sig og indtage denne forventede position i virksomheden, trods eleverne tror, de selv ved, hvad der skal til. I forlængelse heraf forventer både elever og virksomheder, at der skal gøres op med gamle fastgroede forestillinger om interne hierarkier, hvor lærlinge/elever laver alle de uinteressante opgaver. Denne fælles intention udfordres dog, fordi virksomhedernes oplevelse er, at lærlinge/elever ofte mangler villighed til at betragte sig selv som lærende. Derfor er der ikke overensstemmelse mellem, hvordan opgavefordelingen i virksomheden rent praktisk gøres mere jævnbyrdigt.

Slutteligt viser undersøgelsen, at der er uoverensstemmelser mellem den måde lærepladser omtales på. Systemets brug af ordet ‘lærepladser’ stemmer ikke overens med virksomheder og elevers brug af lærepladser og elevpladser. Dette skaber en skævvridning, idet meget af den faglige stolthed ligger i påklædning, artefakter og begreber/betegnelser. Derfor skaber det forvirring og bidrager, til at den faglige stolthed inden for de respektive fag falmer over tid, fordi der ligger identitet i at være lærling eller elev eller at have en læreplads eller elevplads.