Bæredygtige erhvervsskoler
Klimakrisen stiller krav til os alle. Erhvervsskolerne er en vigtig drivkraft, når det gælder om at uddanne fremtidens arbejdskraft til at have et bæredygtigt mindset.
Den bæredygtige erhvervsskole
I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier arbejder vi helhedsorienteret med bæredygtighed.
Vi har kontinuerligt fokus på at lave projekter, værktøjer og guides til vores medlemmer, som de kan bruge til at gøre hverdagen på erhvervsskolerne mere bæredygtig.
Vores bæredygtighedsarbejde koncentrerer sig om fem temaer, som er illustreret på en plakat, som skolerne frit kan benytte. De fem temaer er også sat op i de fem bokse til højre, hvor I kan klikke og læse mere om aktuelle projekter under hvert tema.
Download plakat til web
Download plakat til print
'Vilde erhvervsskoler' kæmper for biodiversitet
Rundt om i hele landet omlægges udearealer til vild natur på de danske erhvervsskoler under initiativet ”Vilde Erhvervsskoler”. Projektet er en del af erhvervsskolernes arbejde med FN’s verdensmål om at styrke erhvervsskolernes bæredygtige udvikling i både undervisningen og skoledriften.
Uddannelse for bæredygtig udvikling
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier er tovholder for uddannelsespartnerskabet for Undervisning i Bæredygtig Udvikling (UBU) for erhvervsuddannelser & FGU’er.
Uddannelsespartnerskabet har identificeret barrierer og muligheder for uddannelse for bæredygtig udvikling og har udarbejdet anbefalinger til regering og Folketing i rapporten På vej mod uddannelser for bæredygtig udvikling.