Letbek
Mangler du inspiration til undervisningsforløb, som styrker erhvervsskoleelevers klimahandlekompetencer? Letbek har tænkt bæredygtighed helt ind i kernen af deres virksomhed og har stillet sig til rådighed som case for eleverne på erhvervsskoler- og gymnasier.
Om Letbek
Letbek recycler og upcycler plast fra forskellige industrier og bruger det til at løse udfordringer, som deres kunder kommer med. Over mange år har virksomheden opbygget en ekspertise i at skille plastik i småstykker og kombinere dem på ny.
Materialespecialist og bæredygtighedsmanager
Louise Aagaard Jensen er materialespecialist og bæredygtighedsmanager hos Letbek. Louise er uddannet kemiingeniør med speciale i plast og polymerkemi, og kender derfor plastens egenskaber. Louise bidrager til nye projekter med viden om plastens egenskaber og muligheder for genanvendelse. Louise laver desuden virksomhedens klimaregnskab og indsamler data om virksomhedens CO2-udledning.
En stor del af Louises arbejde som bæredygtighedsmanager går ud på at indsamle og formidle data. Louise fortæller her, hvordan de bruger data i arbejdet med at dokumentere og formidle produkternes klimaaftryk.
Key Account Manager
Torben Madsen arbejder med kunder og salg hos Letbek, hvor han er key account manager. Torben har læst en 3-årig HHX og er uddannet butiksassistent med hovedfag i møbler.
Produktionschef
Andreas Hvisthule er uddannet mekaniker og efterfølgende maskiningeniør. Han er chef for de godt 50 medarbejdere, der arbejder med forskellige produktionsteknologier på Letbeks fabrik.
Ekstramateriale
Se Plastindustriens video om Letbek.
Videnscenteret Viden om Data har lavet en række videoer og undervisningsmateriale om Letbeks arbejde. Find materialet her.
Letbek om plast som en cirkulær ressource.
Alle Letbeks produkter får lavet en Carbon Footprint Screening
Hvem er Letbek?
Letbeks arbejde med FN's Verdensmål
Letbek om anvendelse af avanceret teknologi
Letbek om indkøb med fokus på øget bæredygtighed
Undervisningsideer
Nedenfor kan du hente ideer til, hvordan Letbek kan bruges som læringselement i undervisningen i forskellige fag i erhvervsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser. Ideerne er udviklet af undervisere, der har været på besøg på virksomheden.