Minister: Flere elever skal sikre erhvervsskolernes økonomi

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers har undersøgt, hvor mange stillinger, der er blevet opsagt eller ikke genbesat på erhvervsskolerne i 2022. Tilbagemeldingen er lidt over 800 stillinger. De mange afskedigelser er et resultat af mange års besparelser på erhvervsskolerne, kombineret med et faldende elevtal og stigende priser på energi og materialer, som har gjort særligt ondt i 2022.

- Det er stort set forbigået i stilhed, at 800 medarbejdere er stoppet, selvom vi har prøvet at råbe Christiansborg op. Vi synes, det er på tide at regeringen sætter handling bag ord og viser, at de vil de unge mennesker, som har søgt ind på en faglig uddannelse, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.  

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har kommenteret antallet af afskedigelser i DR’s morgenprogram på P1 den 12. april. Han sagde:

- Problemet er, at der er for få, der starter på en faglært uddannelse og vil lære et fag. Jo færre der starter, jo færre penge bruger vi på det, og jo færre er der ansat. Det giver jo ikke nogen mening at ansætte 800 lærere, hvis der ikke er elever til det. 

Ifølge Ole Heinager kan det ikke gøres op så enkelt. De mange års besparelser betyder, at man ikke blot kan spare én til én i takt med, at eleverne bliver færre.  

- Om der er 10 eller 20 elever, så koster det det samme at drive en klasse. Der skal stadig være undervisere, lokaler og materialer, uanset hvor mange elever, der er i lokalet, siger Ole Heinager.

Kan ikke vente

Formand for bestyrelsesforeningen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Kasper Palm, er enig. Han mener, at man ikke bare kan vente på, at der igen kommer større tilgang til erhvervsuddannelserne, som børne- og undervisningsministeren lægger op til, men at der tværtimod er brug for en mere akut løsning på de problemer, som skolerne oplever.

- Der er brug for handling. Der har været for meget sniksnak. Vi kan knapt nok vente på en ny finanslov i 2024 og slet ikke til der kommer en universitetsreform i 2029, som regeringen har lagt op til. Det her er et akut problem, som skolerne håndterer hver eneste dag. Hvis regeringen mener vi skal sikre faglærte nok til fremtiden og til en grøn omstilling, så skal man passe på med at der ikke bliver sat gang i en ond spiral, der forstærker den nedadgående udvikling, siger Kasper Palm.

Investeringer i udstyr og efteruddannelse

I interviewet med Mattias Tesfaye i P1 Morgen nævner ministeren nogle bestemte områder, hvor han ser et stort behov for investeringer.

Efteruddannelse af lærere og investeringer i udstyr, der følger med den teknologiske udvikling, står højt på listen over ting, som ministeren arbejder med. Derudover fremhæver ministeren, at han har et særligt fokus på det tekniske område, som i høj grad skal levere arbejdskraft til den grønne omstilling. Også på social- og sundhedsområdet har ministeren store ambitioner om at få flere elever til at søge uddannelserne.

- Vi er helt enige i det ministeren påpeger. Der er behov for investeringer på de områder. Men man skal huske, at alle elever skal have gode uddannelser, så man kan ikke sige at nogle skal have og ikke andre. Stillingerne nedlægges, fordi skolerne er pressede, ikke fordi der ingen elever er at undervise, afslutter Kasper Palm.

Erhvervsskolernes situation kort

Stort fald i optag, stigende inflation og høje energi- og materialepriser har det sidste år gjort den økonomiske situation kritisk på erhvervsskolerne. Det kommer oven i flere års nedskæringer i form af omprioriteringsbidraget, der barberede 2 pct. af skolernes budget hvert år fra 2016 -2018. Siden 2015 og frem til 2022 har erhvervsskolerne akkumuleret oplevet et fald i tilskud på over 1 mia. kroner til erhvervsuddannelserne.