Siemens
Mangler du inspiration til undervisningsforløb, som styrker erhvervsskoleelevers klimahandlekompetencer? Siemens har tænkt bæredygtighed helt ind i kernen af deres virksomhed og har stillet sig til rådighed som case for eleverne på erhvervsskoler- og gymnasier.
Om Siemens
Siemens er en teknologivirksomhed, der har fokus på elektrificering, automatisering og digitalisering. Virksomheden arbejder med, hvordan man gennem brug af teknologi kan bidrage til et grønnere og mere bæredygtigt samfund. Siemens arbejder med mere generelt at bidrage til en mere bæredygtig udvikling.
Rådgiver
Casper Strandbech er rådgiver, og han har arbejdet i Siemens i 6 år. Han er uddannet elektriker og el-installatør og arbejder bl.a. med PtX-anlæg, som skal producere fremtidens bæredygtige energi.
Datatekniker-lærling
Martin Rosenwoldt er under uddannelse som data tekniker med speciale i infrastruktur. Han arbejder på Siemens netværk og It-løsninger til deres offshore vind projekter og arbejder derfor med den grønne omstilling.
Salgsdirektør
Tina Schou er chef for salg, og hun har arbejdet i Siemens i 20 år. Tina er uddannet fra CBS og er ansvarlig for salg af Siemens produkter og teknologier indenfor vedvarende energi, herunder PtX-anlæg.
Chef for politik og bæredygtighed
Steen Dalsgaard er chef for politik og bæredygtighed, og han har arbejdet i Siemens i 34 år. Han er uddannet fra Statskundskab på Aarhus Universitet og arbejder i dag med bæredygtighedsindsatserne i Siemens A/S samt den politiske interessevaretagelse.
Ekstramateriale
Power-to-X - vi er din foretrukne PtX-partner (siemens.com)
Bæredygtighed - Siemens i Danmark - Denmark
Sustainability - Company - Siemens Global Website
Siemens Historical Institute - History - Siemens Global Website