Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (ny udbudsmodel)

Indledningsvist mener DEG-L, at det fremlagte høringsudkast over en ny AMU-udbudsmodel mod intentionerne i trepartsaftalen om langsigtede investeringer i voksen-, efter og videreuddannelse risikerer at få en negativ effekt på både aktivitet, kvalitet, forsyningssikkerhed samt udbydernes mulighed for at tilrettelægge et efterspørgselsstyret udbud med relevans for virksomheder og borgere. 

Som aftalen ligeledes tilskriver, er det altafgørende med et fleksibelt og agilt efteruddannelsessystem til at imødekomme arbejdsmarkedets skiftende efterspørgsel efter nye grønne, digitale og teknologiske kompetencer. Den nye udbudsmodel tilfører imidlertid en række nye bureaukratiske processer, som i høj grad svækker et bæredygtigt udbud i forhold virksomhedernes adgang til de nødvendige efteruddannelsestilbud samt samfundets behov for opkvalificering af arbejdsstyrken med henblik på landets vækst og udvikling.

Bemærkninger til indførelse og fastsættelse af forventet antal udbudsgodkendelser og krav om minimumsaktivitet for hver fælles kompetencebeskrivelse

DEG-L finder det bekymrende, at fastsættelsen af modellens minimumsaktivitetskrav samt antal udbydere for hver fælles kompetencebeskrivelse (FKB) sker med udgangspunkt i styrelsens datamodel, som i udgangspunktet ikke tager hensyn til brancheområdernes diversitet samt de situationer, hvor udbuddet kan være småt, men er bæredygtigt fordi udbuddet f.eks. kan afvikles som åbent værksted eller i samarbejde med øvrige udbydere af FKB’en. Samtidig tager datamodellen endvidere ikke højde for en bæredygtig geografisk fordeling, som kan være altafgørende for FKB’ens levedygtighed ift. det omkringliggende erhvervsliv.

DEG-L bemærker dog, at udbudsmodellen beskriver, at STUK efter udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene vil fastsætte de endelige tal for minimumsaktivitetskrav og antal udbydere, men det står uklart, i hvilken grad efteruddannelsesudvalgene kan gøre indflydelse på de endelige tal. Dette bør i modellen præciseres så udbydere og efteruddannelsesvalgene kender grundlaget for processen.

Som følge af indførelse af krav om en minimumsaktivitet vil DEG-L ligeledes rejse en anmærkning om, at dette kan og vil medføre en stor usikkerhed og en øget risiko for, at nye og eksisterende udbydere vil være tilbageholdende med at investere og engagere sig i at udbyde AMU. Der er dermed en risiko for at hæmme både kvalitet, aktivitet og forsyningssikkerheden af AMU.

Bemærkninger til tilbagekaldelse af en udbudsgodkendelse til en fælles kompetencebeskrivelse

Modellen beskriver, at udbydere, der ikke opfylder FKB’ens krav om minimumsaktivitet i to år i træk fratages sin udbudsgodkendelse. På trods af modellens otte beskrevne dispensationshensyn, jf. §16c stk. 2, vil DEG-L gøre opmærksom på følgende bekymringer.

For det første finder DEG-L det bekymrende, at den pågældende udbyder, der står til at miste sin godkendelse, ikke har part i høringen i forbindelse med afgørelsen om en eventuel fratagelse af en udbudsgodkendelse. Dette bør som minimum præciseres i forslaget.

For det andet vil DEG-L gøre opmærksom på, at udbydernes udbud af de forskellige FKB’er ikke håndteres som en fleksibel, organisatorisk størrelse. Hvis en udbyder mister sin udbudsgodkendelse og ikke længere kan benytte lærerressourcer og/eller undervisningsudstyr på øvrige godkendte uddannelser hos udbyderen, vil udbyderen lukke sit udbud. Af samme årsag vil der være minimal sandsynlighed for, at udbyderen på et senere tidspunkt genansøger om det pågældende udbud, da både omkostningerne og usikkerheden er for stor. Dette kan på sigt medføre, at FKB-områder, der pludselig og/eller uventet vækster, ikke kan udbudsdækkes.

Bemærkninger til indførelse af skærpede krav til udlægning

DEG-L vil som en særlig ophævet bekymring gøre opmærksom på konsekvenserne ved indførelsen af skærpede krav til udlægning mellem to godkendte udbydere.

Det er DEG-L’s afgjorte vurdering, at en indførelse af skærpede krav for udlægning vil føre til et direkte aktivitetstab, som ikke kan genskabes, da antallet af udbydere parallelt nedskrives med den nye udbudsmodel. DEG-L vil derfor gøre kraftigt opmærksom på en række ufravigelige konsekvenser, hvis muligheden for udlægning kun kan ske i helt særlige tilfælde og hvis der som der i den foreslåede model stilles omfattende krav til administration og koordinering mellem de godkendte udbydere.

For det første indretter udbyderne deres kursusaktiviteter efter et efterspørgselsorienteret udbud, hvor virksomhedernes og jobcentres behov er i højsædet. Kompetencer og jobprofiler udvikles konstant og bliver også mere tværfaglige, hvilket vil sige, at behovet for at sammensætte kursusforløb på tværs af FKB-områder i høj grad er til stede. Dertil er det altafgørende for virksomhederne, at udbyderne kan agere fleksible og agile over for deres (ofte akutte) uddannelsesbehov. Hvis udbyderne gentagende gange ikke kan imødekomme virksomhedernes behov, er der stor sandsynlighed for, at de helt fravælger AMU-programmet for deres ufaglærte og faglærte medarbejdere. Dette vil også medføre en omfattende samfundsøkonomisk konsekvens i forhold til anskaffelsen af kvalificeret arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked.

For det andet vil konsekvensen af skærpede krav for udlægning gå ud over de eksisterende samarbejder mellem udbyderne, som især finder sted inden for FKB’er med en bred faglig kursusbredde, der kan være svær at løfte alene som udbyder. Disse samarbejder sikre, at udbyderen fortsat har et bæredygtigt udbud af FKB’en.

For det tredje er modellens oplæg til sagsbehandling af eventuelle udlægningsaftaler administrativ tungt samt yderst bureaukratisk og forholder sig ikke til et agilt arbejdsmarked, hvor der kan opstå akut behov for uddannelse f.eks. i forbindelse med produktionsnedgang, komponentmangel eller fyringsrunder. Såfremt en godkendt udbyder ønsker at indgå en aftale om udlægning, er det ud fra en præmis om, at der skal foretages en dokumenterbar koordinering mellem samtlige udbydere, som har en indsigelsesret ift. at uddannelsesdække efterspørgslen inden for to måneder. Det er yderst ineffektivt og hæmmende for AMU-programmet, da det er afgørende for udbyderne at kunne uddannelsesdække efterspørgslen hurtigst muligt for at opretholde virksomhedens interesse. Produktionsplanlægningen i langt de fleste virksomheder er uforudsigelig og hastigheden i forhold til tilrettelæggelse af kursusforløb sker typisk over få dage, hvilket der forsat vil være stort behov for, da virksomhederne ellers vil fravælge AMU i den givne situation og potentielt også fremadrettet.

For det fjerde beskriver udlægningsmodellen en ukendt fastsat sagsbehandlingstid hos STUK (jf. §16, stk. 4), hvilket oveni kravet om en dokumenterbar koordinering kan forlænge processen yderligere. DEG-L påpeger i den forbindelse, at fristen og proceduren for sagsbehandlingen af udlægningsansøgninger som minimum bør konkretiseres. Hertil skal lægges, at der er en uklar beskrivelse af hørings- og klageprocedurer i forbindelse med de forvaltningsafgørelser, som ministeriet i denne sammenhæng vil komme til at træffe.

Modellen fremlægger dog, at udbyderne i presserende situationer kan igangsætte udlægningsaftalen uden STUK’s afgørelse - dog med en selvrisiko ift. om udlægningsaftalen er i overensstemmelse med reglerne for udlægning. Det er dog DEG-L’s klare overbevisning, at de færreste udbydere tør løbe denne risiko begrundet ud fra historiske tilsynssager.

Foruden ovenstående har DEG-L ikke yderligere bemærkninger, men vil henlede opmærksomheden på DEG-L’s tidligere tilsendte indspil ’model for udlægning, der sikrer regional forsyningssikkerhed’, som udtaler en række anbefalinger til en justeret model for udlægning, som indeholder en strammere styring end udgangspunktet i dag, men med en bevarelse af fleksible elementer og uden unødigt bureaukrati.