EUX
Det er et mål for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L), at eux skal fastholde sin position som en attraktiv ungdomsuddannelse. Elever på eux skal møde et studiemiljø med faglig progression og sammenhæng mellem den studierettede og erhvervsrettede faglighed. Det kræver justeringer i struktur og indhold i uddannelsen.
Eux-uddannelserne er udfordret af strukturelle bindinger, uens indhold og lærepladsudfordringer, der står i vejen for, at uddannelsernes fulde potentiale kan indfries, mener DEG-Lederne.