DEG foreslår, at gymnasierne genoptager den procedure for valg af studieretning, som var tilknyttet gymnasiereformen fra 2005: Eleverne forhåndstilkendegiver studieretning ved ansøgning i marts måned, og vælger endeligt studieretning ved afslutningen af grundforløbet. Dog med den ændring, at det skal være en lokal beslutning på det enkelte gymnasium, om forhåndstilkendegivelsen skal anvendes som udgangspunkt til at danne klasser ved studiestart eller ej.