Flere skal vælge tysk i gymnasiet
Sprechen Sie Deutsch? Nein? Så er du ikke alene. Færre og færre danskere er fortrolige med det tyske sprog og kultur. Og det på trods af, at Tyskland er Danmarks største eksport- og turistmarked.
Vi har i en årrække talt om, at flere skal vælge sprog i gymnasiet, men mange unge har ikke forståelsen af, at et andet fremmedsprog udover engelsk er en vigtig kompetence. Vi foreslår på baggrund af gode erfaringer på en række erhvervsgymnasier at vække interesse for tyskfaget gennem inddragelse af erhvervslivet og kulturlivet som en obligatorisk samarbejdspartner i tyskundervisningen.
Behov for bredere indsats
Den dalende interesse for tysk har resulteret i, at dansk erhvervsliv oplever et akut behov for medarbejdere med gode tyskkundskaber.
At der samtidig er udsigt til, at der bliver mangel på folkeskolelærere og gymnasielærere, som underviser i tysk, er et billede på, hvordan vi spiser af vores egen hale.
Derfor var det med stor glæde, at vi i december modtog nyheden om, at alle Folketingets partier er gået sammen om at styrke og udbrede kompetencer inden for tysk og fransk. I alt er der afsat 40 mio. til initiativer på universiteterne og for de lærerstuderende.
Der er ingen tvivl om, at det er tiltrængt. Men der er behov for en endnu bredere indsats, som tager udgangspunkt i gymnasiet, hvis vi skal sikre fødekæden til universiteterne og læreruddannelsen, samt at flere kan anvende tysk i arbejdssammenhænge.
En analyse fra DI viser, at seks ud af ti virksomheder med et internationalt marked peger på tysk som en fremmedsprogs-kompetence, de får behov for inden for de næste fem år. Desværre er appetitten for at vælge tysk for nedadgående. Andelen af gymnasielever, der har tysk på A-niveau, er faldet fra 10 procent i 2008 til 7 procent i 2020.
Tysk som arbejdskompetence
Vores forslag går på, at alle gymnasier skal forpligtes til, at en del af undervisningen i tysk på både A- og B-niveau foregår i samspil med erhvervslivet, hvor erhvervslivet forstås bredt som virksomheder, organisationer og kulturliv. Et bud mener vi kunne være 10 procent af undervisningen.
Det virkelighedsnære fokus skal være med til at gøre tysk mere attraktivt og vedkommende for eleverne samtidig med, at flere bliver fortrolige med sproget og den tyske virksomhedskultur.
Samarbejde med lokale virksomheder
På erhvervsgymnasierne findes der flere eksempler på, at de ved at inddrage det lokale erhvervsliv i undervisningen har fået flere elever til at vælge tysk på A-niveau. Erfaringerne viser endvidere, at mange virksomheder er positivt indstillet over for at stille sig til rådighed i arbejdet med at udvide de sproglige horisonter i undervisningen.
Det er berigende for både elever og erhvervslivet, at der er gymnasier, der på eget initiativ søsætter sprogstyrkende initiativer. Men for at interessen for tyskfaget styrkes på landsplan, er der brug for, at mange flere følger trop. Derfor skal det foreslåede samarbejde forpligtes gennem læreplanerne for at de for alvor får gang på jord.
Afsendere
- Anja C. Jensen, forbundsformand HK Danmark
- Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef Dansk Erhverv
- Kasper Palm, forbundssekretær Dansk Metal
- Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
- Signe Tychsen Philip, Chef for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser Dansk Industri
Debatindlægget er bragt i Avisen Danmark den 8. januar 2022.
Læs DEG-L's politikudspil om erhvervsrettet tyskundervisning.