Faglige mindstekrav og lærerkompetencer
Erhvervsgymnasierne oplever udfordringer med at finde kandidater, der lever op til de faglige mindstekrav, der er politisk fastsat. Med denne spørgeskemaundersøgelse ønsker DEG at give et overblik over omfanget af problemerne samt inden for hvilke fag og med hvilke typer af kandidater, der typisk opstår vanskeligheder.
Hovedkonklusion
- 90 pct. af de adspurgte rektorer på erhvervsgymnasierne har oplevet udfordringer med finde kandidater, der opfylder de faglige mindstekrav.
- Flest erhvervsgymnasier oplever udfordringer inden for naturvidenskabelige, matematiske og tekniske fag – særligt inden for fagene informatik og matematik. Men skolerne oplever også udfordringer inden for fag som virksomhedsøkonomi og international økonomi.
- I de matematiske og tekniske fag er det særligt det faglige mindstekrav om at have læst obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS, der giver skolerne udfordringer. I de samfundsvidenskabelige fag er det mere differentieret hvilke faglige mindstekrav, der volder problemer for skolerne i deres rekruttering.
- 81 pct. af rektorerne har erfaringer med at undersøge om efteruddannelse kan være løsningen. Her oplever de, at det er lettest at finde efteruddannelse inden for klassiske fag som dansk, engelsk og matematik, mens det er sværest inden for fag som informatik, teknikfag, innovation og virksomhedsøkonomi.
- 40 pct. af skolerne svarer, at det er kandidater med en baggrund fra Aalborg Universitet, der giver de største udfordringer med at opfylde de faglige mindstekrav. 38 pct. svarer, at det varierer meget, mens 26 pct. svarer at kandidaterne typisk kommer fra enten RUC eller DTU.
- 71 pct. af rektorerne har oplevet at have fejlansat kandidater, som de troede, levede op til de faglige mindstekrav. 53 pct. fandt ud af, at de havde lavet en fejlansættelse i forbindelse med ministeriet tilsyn. 32 pct. fandt ud af det ved et tilfælde.
Baggrund
Erhvervsgymnasierne oplever udfordringer med at finde kandidater, der lever op til de faglige mindstekrav, der er politisk fastsat. Ofte må de i ansættelsesprocessen afvise dygtige lærerkandidater, da de ikke lever op til en række formelle faglige mindstekrav. Skolerne oplever, at reglerne er svære at gennemskue, og derfor har der været en række eksempler på kandidater, der allerede var ansat og påbegyndt pædagogikum, men som har måttet afbryde deres pædagogikum undervejs. Det har store menneskelige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.
Med denne spørgeskemaundersøgelse ønsker DEG at give et overblik over omfanget af problemerne samt inden for hvilke fag og med hvilke typer af kandidater, der typisk opstår vanskeligheder. Desuden ser undersøgelsen på hvilke af de specifikke faglige mindstekrav, der særligt volder problemer inden for nogle af hhx og htx profilfag.
DEG har udarbejdet spørgerammen i samarbejde med Danske Gymnasier.
Figur 1: Har I inden for de seneste 3 år oplevet udfordringer i ansættelsesprocessen med at finde kandidater, der opfylder de faglige mindstekrav? (n=59)
Figur 2: Inden for hvilke af nedenstående hovedområder oplever I udfordringer med at ansætte kandidater, der opfylder de faglige mindstekrav? (n=53)
Figur 3: Inden for hvilke humanistiske fag oplever I udfordringer med at ansætte kandidater, der opfylder de faglige mindstekrav? (n=13)
Figur 4: Inden for hvilke naturvidenskabelige og tekniske fag og matematik oplever I udfordringer med at ansætte kandidater, der opfylder de faglige mindstekrav? (n=49)
Figur 5: Inden for hvilke samfundsvidenskabelige fag oplever I udfordringer med at ansætte kandidater, der opfylder de faglige mindstekrav? (n=19)
Tabellerne nedenfor viser hvilke specifikke faglige mindstekrav, der volder problemer i de enkelte fag. De fag hvor flest har angivet, at de oplever udfordringer med at ansætte kandidater, der opfylder de faglige mindstekrav er udvalgt til gennemgang nedenfor.
Top 5 over de faglige mindstekrav, som de fleste skoler oplever volder problemer i faget Informatik | Svarprocent |
---|---|
Have læst obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS-point. | 60% |
Have læst dybdestof på 10 til 30 ECTS-point. | 48% |
Have læst breddestof på 10 til 30 ECTS-point. | 44% |
Have et solidt kendskab til: Programmering. | 36% |
Kandidaten skal have basalt kendskab til breddeemnerne: Informatikkens videnskabsteori | 32% |
Kilde: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers spørgeskemaundersøgelse om faglige mindstekrav. n=25 |
Top 5 over de faglige mindstekrav, som de fleste skoler oplever volder problemer i faget matematik | Svarprocent |
---|---|
Have læst obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS-point. | 65% |
Have læst dybdestof på op til 30 ECTS-point. | 48% |
Have læst fagdidaktik og videnskabsteori på ca. 10 ECTS-point. | 43% |
Kandidaten skal have kendskab til breddeemnerne: Matematikkens historie. | 35% |
Have læst breddestof på ca. 20 ECTS-point | 30% |
Kilde: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers spørgeskemaundersøgelse om faglige mindstekrav. n=23 |
Top 5 over de faglige mindstekrav, som de fleste skoler oplever volder problemer i teknikfag: digitalt design & udvikling | Svarprocent |
---|---|
Have læst obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS-point. | 67% |
Kandidaten skal - gennem uddannelse og erhvervsmæssigt virke - have erhvervet sig en grad af professionalisme, der matcher sædvanlig praksis hos relevante erhvervsvirksomheder. | 58% |
Have læst dybdestof på op til 30 ECTS-point. | 42% |
Have læst breddestof på ca. 20 ECTS-point | 33% |
Have læst fagdidaktik og videnskabsteori på ca. 10 ECTS-point. | 33% |
Kilde: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers spørgeskemaundersøgelse om faglige mindstekrav. n=12 |
Top 5 over de faglige mindstekrav, som de fleste skoler oplever volder problemer i faget programmering | Svarprocent |
---|---|
Have læst obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS-point. | 78% |
Have læst dybdestof på 10 til 30 ECTS-point | 56% |
Have læst breddestof på 10 til 30 ECTS-point | 56% |
Kunne formidle computationelle emner til en udvalgt målgruppe, herunder fagets eksperimentelle og konstruktionsrettede sider. | 11% |
Kandidaten skal have indgående kendskab til udvalgte faglige områder af betydning for forskning, udvikling, teknologisk- og merkantil anvendelse, undervisning eller formidling. | 11% |
Kilde: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers spørgeskemaundersøgelse om faglige mindstekrav. n=9 |
Top 5 over de faglige mindstekrav, som de fleste skoler oplever volder problemer i faget kommunikation og it | Svarprocent |
---|---|
Have læst breddestof på ca. 20 ECTS-point. | 60% |
Have læst obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS-point. | 50% |
Have læst dybdestof på op til 30 ECTS-point. | 50% |
Have solidt kendskab til: Konstruktion, programmering og værktøjer til 3D-grafik, grafisk design og multimediale former inden for digitale medier og kommunikation. | 40% |
Have læst fagdidaktik og videnskabsteori på ca. 10 ECTS-point. | 30% |
Kilde: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers spørgeskemaundersøgelse om faglige mindstekrav. n=10 |
Top 5 over de faglige mindstekrav, som de fleste skoler oplever volder problemer i faget international økonomi | Svarprocent |
---|---|
Have omfattende kundskaber indenfor: makroøkonomi | 60% |
Have omfattende kundskaber indenfor: mikroøkonomi | 60% |
Have omfattende kundskaber indenfor: økonometri | 40% |
Have kundskaber indenfor internationalt økonomisk samarbejde. | 20% |
Kandidaten skal have kundskaber indenfor samfundsvidenskabelig metode. Dette skal blandt andet indeholde teoretisk statistik og økonometri. | 20% |
Kilde: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers spørgeskemaundersøgelse om faglige mindstekrav. n=5 |
Top 5 over de faglige mindstekrav, som de fleste skoler oplever volder problemer i faget virksomhedsøkonomi | Svarprocent |
---|---|
Have grundlæggende indsigt og færdigheder i at anvende begreber og teorier i: innovation og innovative processer | 50% |
Have videregående indsigt i og færdigheder i at anvende begreber og teorier i: internt regnskab/Managerial and Cost Accounting. | 50% |
Have grundlæggende indsigt og færdigheder i at anvende begreber og teorier i: årsregnskabsteori. | 25% |
Have grundlæggende indsigt og færdigheder i at anvende begreber og teorier i: makroøkonomi. | 25% |
Have videregående indsigt i og færdigheder i at anvende begreber og teorier i: om eksternt regnskab/Finansiel Accounting. | 25% |
Kilde: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers spørgeskemaundersøgelse om faglige mindstekrav. n=4 |
Figur 6: Fra hvilket universitet kommer de kandidater, som I typisk oplever, ikke opfylder de faglige mindstekrav? (n=42)
Figur 7: Har I på jeres gymnasium nogle oplevelser eller erfaringer med at finde efteruddannelse til opfyldelsen af de faglige mindstekrav? (n=48)
Indenfor hvilke fag mener du, at det er lettest at finde efteruddannelse? | Svarprocent |
---|---|
Humanistiske fag (n=15) | |
Dansk | 73% |
Engelsk | 53% |
Idéhistorie | 47% |
Naturvidenskabelige, tekniske og matematiske fag (n=23) | |
Matematik | 74% |
Informatik | 26% |
Fysik | 17% |
Samfundsvidenskabelige fag (n=12) | |
Psykologi | 42% |
Innovation | 42% |
Samfundsfag | 33% |
Kilde: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers spørgeskemaundersøgelse om faglige mindstekrav. |
Indenfor hvilke fag mener du, at det er sværest at finde efteruddannelse? | Svarprocent |
---|---|
Humanistiske fag (n=8) | |
Idéhistorie | 38% |
Fransk begynder, fransk fortsætter | 13% |
Spansk | 13% |
Naturvidenskabelige, tekniske og matematiske fag (n=21) | |
Informatik | 52% |
Teknikfag - digitalt design og udvikling | 38% |
Teknikfag - udvikling og produktion | 24% |
Samfundsvidenskabelige fag (n=12) | |
Innovation | 33% |
Virksomhedsøkonomi | 25% |
International økonomi | 17% |
Kilde: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers spørgeskemaundersøgelse om faglige mindstekrav. |
Hvordan håndterer I typisk udfordringerne med at finde kandidater, der opfylder de faglige mindstekrav? (Flere svar muligt) | Svarprocent |
---|---|
Vi lader stillingen være ubesat | 2% |
Vi ansætter kandidaten i midlertidig stilling | 67% |
Vi ansætter kandidaten/kandidaterne til en fast stilling med en aftale om supplering, så kandidaten senere opfylder de faglige mindstekrav | 62% |
Vi genopslår stillingen | 33% |
Andet | 12% |
Kilde: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers spørgeskemaundersøgelse om faglige mindstekrav. n=4 |
Figur 8: Har I på jeres gymnasium fejlansat kandidater, som I troede opfyldte de faglige mindstekrav? (n=48)
Figur 9: Hvordan fandt I ud af, at I havde lavet en fejlansættelse? (n=34)
Om data
Faktaarket er baseret på svar fra en spørgeskemaundersøgelse udsendt til rektorer på erhvervsgymnasier, der udbyder hhx, htx, stx og/eller HF. 66 rektorer har svaret på spørgeskemaet fordelt på 42 forskellige erhvervsskoler. Det er udsendt til 63 skoler. Det giver en svarprocent på 67%.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i december 2020. Spørgsmålene er udviklet og pilottestet i samarbejde med Danske Gymnasier, som har gennemført en lignende undersøgelse i på de almene gymnasier.