AMU er ved at selvdestruere - investér nu i det
Aldrig før har vi haft så meget brug for en VEU-trepartsaftale, som vi har nu. For der er store problemer, som trepartsaftalen skal og bør have fokus på. AMU er i akutte problemer og fundamentet under slår revner. En historisk lav aktivitet i det offentlige voksen– og efteruddannelsesprogram betyder, at der spises af egen hale. Uden deltagere, ingen finansiering. Og derfor er AMU-programmet ved at selvdestruere.
Som udbydere af AMU gør erhvervsskolerne og AMU-centrene hvad de kan for at holde liv i systemet. Men på trods af frisk vand i truget, kan ingen hverken tvinges dertil, eller til at drikke.
Et glohedt arbejdsmarked, hvor virksomhederne har svært ved at rekruttere, betyder, at det er vanskeligt at undvære sine medarbejdere. Samtidig er antallet af ledige, som udgør en målgruppe for AMU, rekordlav. Og dem, der har erfaring, er i høj kurs på arbejdsmarkedet.
AMU skal udvikles – ikke afvikles
Grundene til AMU's tilstand er mange. Men det vigtige at fokusere på er, at AMU kan noget, som vi har brug for i vores samfund. Nemlig at sikre de kompetencer, som samfundet efterspørger, og sikre den enkelte kompetencer, der fastholder dem i beskæftigelse og gør dem selvforsørgende. Godt for alle.
Derfor skal AMU udvikles – ikke afvikles. Det er et solidt system, men det er skabt i en anden tid.
Vi taler om, at der kommer til at mangle mange faglærte – og ikke mindst om, at den grønne omstilling kalder på nye kompetencer. Det er en af vores tids helt store udfordringer.
Det er blandt andet vvs’ere, elektrikere, smede, tømrere og de øvrige byggefag. Vi taler også om faglærte med handelskompetencer, der binder værdikæderne sammen og sikrer indkøb og salg af grønne komponenter og løsninger. Men også mange andre brancher ser ind i en mangel på faglært arbejdskraft.
De unge valfarter ikke ind på erhvervsuddannelserne, som vi kunne drømme om. Og ud i den anden ende er en stor faglært gruppe på vej ud af arbejdsmarkedet. Det giver et åbenlyst gap, hvor AMU kan blive en vigtig redningskrans.
Specialiserede kompetencer
AMU kan supplere med specialiserede kompetencer via relativt korte og målrettede kurser, hvor medarbejdere kan blive klædt på til at varetage specifikke funktioner. På sigt kan kompetencen give merit og lede til faglært niveau, hvis AMU og erhvervsuddannelserne i langt højere grad gøres forenelige.
Den grønne omstilling kræver også digitale kompetencer. Langt hen ad vejen vil grønne og bæredygtige løsninger i større eller mindre omfang kobles op på digitale systemer. Det peger Concito og Tænketanken Mandag Morgen på i deres netop lancerede analyse om behovet for opkvalificering i den grønne omstilling. Men med en befolkning, hvor rigtigt mange er digitalt udfordrede, kræver det, at niveauet løftes. Det samme gælder de basale kompetencer som at læse, skrive og regne.
AMU som løftestang for basale kompetencer
Ifølge EVA's seneste evaluering, har AMU en særlig mulighed for at nå dem, der har behov for at få styrket deres basale færdigheder. Samtidig peger evalueringen på, at gennemførsel af basale færdigheder i AMU bidrager til, at deltagerne i højere grad gennemfører og består de fagfaglige kurser.
Erhvervsskolerne og AMU-centrene både kan og vil gerne levere opkvalificering i basale kompetencer og digital efteruddannelse. Begge dele i relation til brancherettede kompetencer. Vi leverer også meget gerne målrettede kurser, der taler lige ind i det, de enkelte virksomheder har brug for. Men så må vi også få rammerne og mulighederne til det.
Virksomhederne i dag stiller større krav og med rette. Det skal vi kunne leve op til. Invester i AMU og gør systemet mere fleksibelt, så vi kan levere de målrettede kurser, der er behov for.