Klimacases

Webinar om klimavirksomhedscases

Webinar
14 august 2023

DEG inviterer til webinar om klimavirksomhedscases, der kan give inspiration til undervisning inden for grøn omstilling og bæredygtighed på eud, eux, hhx og htx.

Hvordan arbejder virksomheder i forskellige brancher med grøn omstilling og hvilke konkrete arbejdsopgaver løser de faglærte, den ansvarlige for salg og marketing eller den øverste ledelse? Det forsøger DEG at illustrere gennem 10 klimavirksomhedscases, der kan bruges i undervisningen.  Gennem cases om virksomheder, der tager ansvar og har et bæredygtigt forretningsområde, forsøger vi at gøre den grønne dagsorden mere håndgribelig for elever på erhvervsuddannelserne og i de gymnasiale uddannelser og vise, hvordan de selv skal arbejde med grøn omstilling med deres fag og faglighed.

Vi har nu lavet de fem første cases og vil derfor gerne invitere til et webinar. Vi præsenterer eksempler på, hvordan de forskellige klimacases kan anvendes i undervisningen og ønsker at drøfte om virksomhedscases kan være en vej til at motivere skolernes nuværende og kommende elever til at tage del i den grønne omstilling. Læs mere om projektet og se eksempler på klimavirksomhedscases her.

På webinaret vil Birgitte Helbæk Marcussen, Lektor på VIA give indsigt i bæredygtig pædagogik og didaktik, hvor virksomhedscasen kan være et læringselement. Herefter præsenteres to eksempler på, hvordan DEG’s virksomhedscases kan anvendes på hhx og eud.

Program
  • 14.00 – 14.10                          
    Introduktion til projekt om klimavirksomhedscases
     v. Stine Sund Hald, Chefkonsulent, DEG
  • 14.10 – 14.30                                      
    Bæredygtig pædagogik og didaktik
     V. Birgitte Helbæk Marcussen, Lektor på VIA
  • 14.30 – 14.45               
    Fokus på virksomhedscases som læringselement

    Spørgsmål og dialog med deltagere

  • 14.45 – 15.05                         

    Brug af klimavirksomhedscases på eud og hhx
    v. Jan Nielsen, Pædagogisk faglig koordinator og underviser på hhx, Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier samt Malene Hjort og Ida Kristina Jart Kastrup, undervisere på Fødevarer, Jordbrug og oplevelser, ZBC.

  • 15.05 – 15.20                         
    Fokus på anvendelse af virksomhedscases til at motivere elever til at tage del i grøn omstilling med deres fag og faglighed

    Spørgsmål og dialog med deltagere

  • 15.20 – 15.30                         
    Hvordan får vi klimavirksomhedscases sat i spil?

    Dialog om, hvad der skal til hvis DEG’s medlemsskoler skal anvende de 10 klimavirksomhedscases og invitation til nye besøg i efteråret 2023

Tilmeldingsformular

Information

Sted
Teams
Tidspunkt
14. august kl.14.00-15.30
Tilmeldingsfrist
7. august 2023
Pris
Gratis

Kontakt

Esma billede

Esma Suzan Kara

Kontorassistent
93 39 78 88