Værktøjer til bestyrelsen

Indhold
Bestyrelsesarbejde
Billede af en række bøger på et bibliotek

Indledning

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne (DEG-B) har udarbejdet en række værktøjer til brug for bestyrelsernes arbejde såvel i regi af foreningen som i samarbejde med andre interessenter på området.

Bestyrelsesbarometer 2021

Formålet med Bestyrelsesbarometer 2021 er at skabe et vidensgrundlag, der kan anvendes aktivt til løbende at udvikle de enkelte bestyrelser – og som kan bidrage til den samlede udvikling af selvejet og bestyrelsesmodellen på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Barometeret er udarbejdet af PLUSS sammen med bestyrelsesforeningerne på ungdomsuddannelsesområdet. Læs mere om Bestyrelsesbarometer 2021 under "Dokumenter" i højre side.

Bestyrelsesevaluering

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne har udarbejdet inspirationsmateriale til den årlige bestyrelsesevaluering og selvevaluering. Materialet omhandler såvel spørgsmål som måden hvorpå bestyrelsen foretager evalueringen. Læs mere under "Dokumenter" i højre side.

Bestyrelsens forretningsorden

Det er et lovkrav, at der skal udarbejdes en forretningsorden. Ansvaret for udarbejdelsen af denne har skolens bestyrelse.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har udarbejdet en skabelon til en forretningsorden, som bestyrelsen kan bruge. Skabelonen findes under "Dokumenter" i højre side.

Bestyrelseskurser

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier arrangerer løbende bestyrelseskurser. Særligt ifm. nyudpegninger til bestyrelsen afholdes der bestyrelseskurser for nye bestyrelsesmedlemmer.

Digitalisering

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har udarbejdet en guide til, hvordan bestyrelserne kan arbejde med strategi for digitalisering på erhvervsskolerne. Find kort og godt om om digitaliseringsstrategi under "Dokumenter" i højre side.

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde

I 2012 udarbejdede Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne i samarbejde med B-SOSU og Pluss Leadership et helt nyt og mere moderne kodeks. Kodekset består af et sæt operationelle anbefalinger samt forslag til konkrete værktøjer. Læs kodekset under "Dokumenter" i højre side.

Kodekset er en brugbar tjekliste og giver et godt overblik over bestyrelsesopgaverne hen over året.

Det strategiske arbejde

Når det er en central opgave for erhvervsskolernes bestyrelser at deltage i og have ansvaret for det strategiske arbejde, er det naturligvis vigtigt at vide, hvad en strategi egentlig er.

Læs mere om det strategiske arbejde under "Dokumenter" i højre side.

Værktøj til udvikling af ledelsen