Veterinærsygeplejerske elever i laboratorie

Danmark sakker håbløst bagud

Hvis Danmarks erhvervsuddannelser skal være en krumtap til løsninger af fremtidens udfordringer, skal vi styrke forudsætningerne for, at vi kan udvikle uddannelsernes attraktion og kvalitet.

Mens politikerne forbereder sig til både forhandlinger om finansloven og forskningsreserven, er der ét emne, der bliver nødt til at fyldemere, end det tidligere har gjort: forskning i erhvervsuddannelserne. Danmark mangler faglærte; beregninger viser, at der vil mangle op mod 100.000 i nær fremtid, og det får konsekvenser for både velfærden og den private sektor. Det er et dilemma mellem et samfunds efterspørgsel efter faglærte og en potentialegruppe, der ikke ændrer sin adfærd. På trods af dilemmaet er der nærmest forskningstørke på erhvervsuddannelsesområdet. Der forskes hverken i erhvervsuddannelsernes succeser eller deres udfordringer. De danske erhvervsuddannelser er erhvervsrettede uddannelser, der uddanner eleverne i en tætvekslen mellem skolebaseret undervisning og oplæring i en virksomhed. Det er deres styrke og særlige uddannelsesmodel. Men samtidig står Danmark over for en massiv udfordring i forhold til at sikre en stærkere kvalitet og attraktion i erhvervsuddannelserne og et bedre samspil mellem uddannelsernes forskellige dele.

Der er stort politiskfokus på, at erhvervsuddannelserne er nøglen til at løse mange af fremtidens udfordringer, og erhvervsuddannelserne var et gennemgående tema på regeringskonferencen den 24.august. Skolerne skal tilbyde uddannelser, hvor de kan gøre en forskel og løse fremtidens problemer. Men på trods af massive indsatser, der skal få flere til at vælge den erhvervsrettede vej, har søgningen til erhvervsuddannelserne ikke rykket sig de seneste 10 år.

Hvis udfordringerne i erhvervsuddannelserne skal håndteres, kræver det en systematisk og vidensbaseret indsats for at styrke og udvikle kvaliteten og attraktionen af erhvervsuddannelserne på den lange bane. Der er behov for at sikre et stærkt og et vidensbaseret fundament for politiske beslutninger, som kan understøtte det løbende arbejde på skoler, i virksomheder og faglige udvalg med at styrke erhvervsuddannelserne: en national forskningsindsats.

Vidensbehovet kan ikke løftes idet lille og fragmenterede videns-miljø, der i dag findes omkring erhvervsuddannelserne. Derfor er det nødvendigt, at der etableres en national satsning for forskning og praksisudvikling af erhvervsuddannelserne. Der skal sikres en fødekæde af forskere og undervisere, der kan bidrage til kvalitetsløftet. Der er behov for en basisbevilling, så der kan gennemføres systematisk vidensopsamling og forskningsprojekter på tværs af praksisorienterede vidensmiljøer og grundforskning i området, flere ph.d.-studerende og etablering af erhvervspædagogiske laboratorier, der forbinder forskning og praksisudvikling.

Anja Trier Wang, seniorchefkonsulent, DI, Anne Sophie Madsen, områdechef, EVA, Arnt Louw, lektor, CEFU, Camilla Hutters, leder, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Christian C. Kjeldsen, viceinstitutleder for forskning, DPU, Christian Helms Jørgensen, professor MSO, RUC, Claus Rosenkrands, uddannelseschef, Dansk Erhverv, Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet, Jakob Harder, dekan, Københavns Professionshøjskole, Jannik Bay, Uddannelses- og integrationschef, DA, Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal, Kim Simonsen, forbundsformand, HK, Nanna Højlund, næstformand, FH, Ole Heinager, bestyrelsesformand, DEG-L, Stina Vrang Elias, adm. direktør, Tænketanken DEA, Søren Heisel, forbundssekretær, 3F, og Tina Voldby, underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne.

Kontakt

Pressebillede Ole Heinager

Ole Heinager

Formand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne