Graf, økonomi

DEG søger: Analysekonsulent med flair for at forstå og formidle økonomidata

Personale

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) søger en konsulent, der har lyst til at arbejde med økonomidata og interesse for at lave analyser og projekter om vilkår for at drive uddannelsesinstitution i Danmark. Som ny konsulent bliver du en del af sekretariatets analyseteam.

Omdrejningspunktet for dine opgaver er de økonomiske og institutionelle rammer for erhvervsskolerne i Danmark. På erhvervsskolerne uddanner vi elever og kursister på erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser (primært hhx og htx) samt arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Du skal bl.a. udarbejde beregninger på baggrund af finansloven, blive ekspert på bevillingssystemet for de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner mv. Herover skal du arbejde med nøgledata inden for uddannelsesstatistik i samarbejde med kollegaer i sekretariatet. Du skal være leder på projekter med økonomisk sigte og du skal have lyst til selv at opsøge data, bearbejde dem og se nye muligheder for spørgsmål og svar i de data, du finder.

Du bliver en del af et dedikeret sekretariat med engagerede og fagligt stærke medarbejdere, som brænder for uddannelsespolitik og for at sikre gode rammer for erhvervsskolernes elever og kursister.

Dine opgaver

  • Udarbejdelse af analyser fx om de økonomiske konsekvenser for erhvervsskolerne i forlængelse af et politisk tiltag
  • Projektleder for projekter om rammer for at drive en erhvervsrettet uddannelsesinstitution
  • Databehandling inden for uddannelsesstatistik
  • Formidling af statistikker og nøgledata
  • Idé- og metodeudvikling i forhold til gennemførelse af analyser
  • Dialog og samarbejde med DEG’s medlemskreds og interessenter
  • Bidrage til DEG’s medlemsarrangementer fx DEG’s årsmøde, hvor du planlægger workshops sammen med kollegaer.

Om dig

  • Kan læse, forstå og oversætte økonomidata
  • Er analytisk grundig og har fokus på at kvalitetssikre analyser og konklusioner
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø med skiftende opgaver afhængig af den politiske dagsorden
  • Du evner at se på tværs af relevante data, analyser og politikker og selv at opsøge data
  • Er udadvendt og ønsker at inddrage DEG’s medlemsskoler i dine analyser og projekter
  • Gerne nyuddannet inden for en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse på minimum kandidatniveau.

Vi forventer, at du har analytisk sans, kan arbejde selvstændigt samt indgå i teamsamarbejde. Du har et personligt stort drive med fokus på resultater og kvalitet i dit arbejde. Og så skal du skal trives i et til tider hektisk miljø med skiftende opgaver afhængig af den politiske dagsorden. Det er en forudsætning, at du mestrer flydende dansk, både mundtligt og skriftligt.

DEG ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer uden øvre arbejdstid, men med stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, så længe de ønskede resultater leveres. Løn forhandles efter kvalifikationer.

Send os en motiveret ansøgning og et CV på info@deg.dk senest torsdag den 5. januar 2023. Mærk ansøgningen: Økonomisk analysekonsulent til DEG

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte direktør Jesper Nielsen på 2565 9278 eller vicedirektør Nina Olsen på 2217 0116. Vi holder ansættelsessamtaler i løbet af januar og forventer tiltrædelse den 1. marts 2023. Dog gerne tidligere, hvis det er muligt.

Kontakt

Jesper

Jesper Nielsen

Direktør
25 65 92 78