Drop skiftet efter 20 uger for de unge på erhvervsuddannelserne

I den offentlige debat er der jævnligt nye forslag og ønsker til, hvad der skal sættes på skoleskemaet i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Denne liste er efterhånden lang.

Der er uden tvivl en god grund til at listen er omfattende. Vores samfund er blevet mere kompliceret og porteføljen af ting, man skal forholde sig til, er vokset. At være ung i dag er en stor opgave i sig selv. At finde sig selv, sin identitet og ikke mindst sin erhvervsfaglige identitet.

De unge er længere tid i proces med at blive hele mennesker, blandt andet fordi, der er så meget mere de skal lære og forholde sig til. Dette bakkes op af et samfund, hvor der er rum til at dannes og uddannes.

Bedre sammenhæng i erhvervsuddannelserne

På erhvervsuddannelserne stilles der mange krav til de unge, samtidig med at tiden er knap. Det kan man spørge sig selv om, er rimeligt.

Hvorfor har de elever, der vælger en erhvervsuddannelse, ikke mere tid – til at blive dygtige, til at finde sig selv og sin faglige identitet, være ung, knytte venskaber og skabe sociale relationer? Ligesom de elever, der vælger gymnasiet.

På erhvervsuddannelserne er der flere overgange, der afkræver de unge afklaring. Magter de unge ikke det, falder de fra, eller vælger om, for at få mere tid. Det er dét, vi skal have luget ud, og samtidig skabe en bedre sammenhæng i erhvervsuddannelserne.

På erhvervsuddannelserne har vi de unge elever, der kommer fra grundskolen, i 40 uger, fordelt på to grundforløb, inden de starter i lære. På første grundforløb er der fag som dansk, arbejdspladskultur, samfund og sundhed, arbejdsplanlægning og samarbejde, innovation, metodelære, samt faglig dokumentation og kommunikation.

Derudover lærer eleverne, hvordan de søger læreplads, og der arbejdes med praktiske opgaver inden for det hovedområde, de har valgt.

Fagmylder

På andet grundforløb har eleverne valgt, hvilken specifik erhvervsuddannelse de vil gå på. Nu er der meget konkrete erhvervsfag, foruden grundfag og eventuelle certifikater afhængig af uddannelse.

Eleverne skal være både fagligt og mentalt indstillet på, at næste skridt er en læreplads som elektriker, frisør, industritekniker, kontoruddannet, tandklinikassistent, receptionist, skov -og naturtekniker eller en af de øvrige 94 erhvervsuddannelser.

Det er to meget komprimerede forløb præget af fagmylder. Det siger sig selv, at der er en begrænsning på, hvor meget mere, der kan fyldes på. Det er ikke uforståeligt, at det, eleverne ofte efterspørger, er mere tid. Tid til faglig fordybelse, til afklaring og til at finde sin faglige identitet. Og ikke mindst ro på, i forhold til at træffe afgørende valg for fremtiden.

Så hvad skal ud, hvis andet skal ind? Det, der skal ud, er skiftet efter 20 uger for de unge på erhvervsuddannelserne. Ind skal Erhvervsskolernes Ungdomsår – et sammenhængende forløb på 40 uger for unge, der ligger forud for valget af specifik erhvervsuddannelse.

Et tilbud

På Erhvervsskolernes Ungdomsår vil der blive plads til mere af det, der efterspørges. For eksempel obligatoriske moduler for bæredygtighed, digitalisering, globalisering og verdensmål som dannelseselementer, de unge får med ud i erhvervslivet.

Her kunne man også kigge på at koble erhvervsfagene tættere sammen med grundfagene for at skabe en større faglig sammenhæng over hele året.

Det kunne også give mere tid til for eksempel 'snusepraktikker' i virksomheder med henblik på, at de unge kan får bedre mulighed for at finde ud af, hvad de er interesseret i, og dertil skabe kontakter til virksomheder, der senere kan blive til lærepladser.

Jeg anerkender fuldt ud, at der er elever, der er afklarede, har den faglige selvtillid og gerne vil afsted på arbejdsmarkedet og i gang med at tjene egne penge.

Derfor skal der slås et slag for, at systemet indrettes meget mere på de unges præmisser. Det mener jeg også er i tråd med at droppe overgangen allerede efter 20 uger for de elever, der vil gøre brug af dette tilbud.

Året skal derfor være et tilbud og ikke et krav.