Finanslovsforslag lever ikke op til løfterne

Behovet for investeringer på erhvervsskolerne er ikke blevet mindre, selvom det ikke er afspejlet i finanslovsforslaget for 2023. Enkelte mindre justeringer i den rigtige retning er at finde, men et reelt løft må erhvervsskolerne atter kigge langt efter.

- Vi må tro og håbe på, at regeringen holder ord, når de siger, at der skal investeres i vores sektor. Men jeg må indrømme, at det er nedslående, at vi ikke ser det prioriteret i finanslovsforslaget, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

I alt for mange år har politikerne undladt at sikre, at erhvervsuddannelserne er så attraktive som de skal og bør være. Der er behov for investeringer i kvaliteten. Det gælder både erhvervsskolernes materielle udstyr, opkvalificering af undervisere og tiltag, der kan øge gennemførslen.

- Nu er det på tide. Vi har ligesom mange andre aktører og regeringen selv peget på, at der er behov for at investere i erhvervsuddannelserne. Skal vi sikre gode uddannelser og gøre os forhåbninger om at have dygtige faglærte, handelstalenter og unge med STEM-kompetencer i fremtiden, der også kan understøtte og drive den grønne omstilling, så må man prioritere erhvervsskolerne højere, siger Kasper Palm, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.

Forhøjet dagpengesats og midler til grøn omstilling

Finanslovsforslaget viderefører prioriteringerne fra det oprindelige forslag, der blev fremlagt før valget, herunder muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på forhøjet dagpengesats til ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse over 30 år.  

- Det er positivt, at regeringen har valgt at videreføre uddannelsesløftet med 110 pct. dagpenge. Det har været efterspurgt og kan bidrage til at sætte lidt mere gang i opkvalificeringsindsatsen. Nu mangler vi bare at løsningen bliver permanent, siger Kasper Palm.

Det bemærkes også, at midlerne afsat til tre klimaerhvervsskoler fortsat fremgår af budgettet på trods af, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har proklameret, at der ikke længere er flertal bag aftalen.

- Der er alt mulig grund til at pengene ikke står og samler støv. Vi har stærkt brug for, at de kommer ud og arbejder i sektoren og understøtter erhvervsskolernes arbejde med den grønne og bæredygtige omstilling, påpeger Ole Heinager.

Ligestilling af udkantsgymnasier

Dertil er aftalen om løft af FGU, VEU samt af ungdomsuddannelser i udkantsområder i 2023 afspejlet. Det indbefatter den lovede udligning af udkantstaxameteret for erhvervsskoler, som medfører, at de seks små handelsgymnasier, der af uforklarlige årsager har fået færre midler i udkantstaxameter end tilsvarende almene gymnasier, nu vil blive ligestillet i taxameteret.

Pris- og lønregulering på 3,9 pct. samt en opskrivning af bygningstaxametrene med 7,8 pct fastholdes fra forrige finanslovsforslag. Derudover kan det konstateres, at diverse grundtilskud fortsat ikke omfattes af pl-regulering, hvilket udhuler skolernes økonomi og rammer som en indirekte besparelse, særligt i inflationstider.