fest, elever

Hvilken politiker tør tage et opgør med danske unges drukkultur?

Debat

Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, og Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne. Bragt i Politiken den 21. august 2022.

Undersøgelse på undersøgelse slår fast, at danske unge drikker både mere og hyppigere end andre unge i Europa. Det er en ærgerlig rekord, vi har siddet alene på i temmelig mange år.

I de forgangne 40 år er vi blevet klogere på, hvor stor skade alkohol gør på en hjerne under udvikling, og på de mange uheldige konsekvenser af unges overdrevne alkoholindtag – vi ser desværre fortsat omkring 14 drukrelaterede ulykker årligt i form af trafikdrab og drukneulykker plus vold, uønsket sex og krænkelser. Derfor anbefalede Sundhedsstyrelsen tidligere på året, at børn og unge under 18 år ikke bør drikke alkohol.

Men siden har der været tavshed.

En del elever starter gymnasiet med voldsomme forventninger til alkoholindtaget og en mere aktiv og grænseafsøgende drukkultur. Derfor har Danske Gymnasier, Sundhedsstyrelsen og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne udsendt et brev til alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvor vi opfordrer institutionerne til at tænke over tiltag, der kan skabe inkluderende fællesskaber omkring de nye elever, uden alkohol som omdrejningspunkt. 

Mange gymnasier arbejder allerede aktivt med at begrænse drukkulturen og vil gerne holde nogle af gymnasiefesterne alkoholfri, men det enkelte gymnasium kan ikke bære byrden alene. Dertil er modstanden for stor.

Gymnasier, der har forsøgt sig med skærpede regler, er ofte havnet i medierne i rollen som de onde skurke, der vil lukke festen. Ved at overlade initiativet til det enkelte gymnasium, risikerer vi desuden, at alkoholregler bliver et konkurrenceparameter mellem gymnasierne, hvilket vi ikke ønsker.

Det kræver politisk debat og handling at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at unge under 18 år ikke må indtage alkohol, og den har vi indtil videre ventet forgæves på. Hverken sundhedsministeren eller børne- og undervisningsministeren har ønsket at mødes med rektorerne for at fortælle, hvordan regeringen forestiller sig, at gymnasierne skal forholde sig til den nye anbefaling.

Det hænger i luften, at det må gymnasierne selv finde ud af.

Men skal vi vende drukkulturen, som man fx har gjort det på Island, skal der politiske initiativer til. Der skal udstikkes fælles retningslinjer for uddannelsessektoren, og det skal sikres, at nattelivet, supermarkeder og ikke mindst små kiosker overholder gældende regler. Det store spørgsmål er bare: Er der overhovedet nogen politikere, der har modet til at stille sig op på ølkassen (undskyld udtrykket) og – i dialog med de involverede parter – tage fat om problemerne med danske unges drukkultur?