Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling

DEG høringssvar

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående høring.

DEG undrer sig over, at foreningen ikke er repræsenteret i indstillingsudvalget.

Formålet med fonden er bl.a. at sikre, at medlemslandene kan afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser ved den grønne omstilling og skal bl.a. bidrage til at skabe ganske mange nye jobs inden for sektorer, som bidrager til den grønne omstilling og vil naturligt omfatte tiltag, der sigter mod opkvalificering og kompetenceudvikling hos arbejdstagerne, således at de har kompetencerne til at varetage nye jobs opstået som følge af den grønne omstilling.

Faglærte og ufaglærte er en uundgåelig del af denne omstilling, hvorfor DEG opfordrer til, at DEG får en plads i indstillingsudvalget.