De kortuddannede har brug for mere viden – ikke mindre

Der mangler handling, når det kommer til at bevare og udvikle de kortuddannedes uddannelsessystem. Regeringen har afsat midler til at oprette nye uddannelser over hele landet, men har ikke prioriteret at finde midler til at understøtte og bevare efteruddannelsestilbuddene til de mange ufaglærte og faglærte danskere. 

AMU har gennem flere årtier overlevet talrige regeringer - såvel røde som blå. Og gennem årene har AMU vist sin værdi for samfundet. Meget tyder dog på, at AMU-systemet er ved at lide skibbrud. Den første regel, man lærer på et førstehjælpskursus, lyder: Stands ulykken! Og den handler om at skabe sikkerhed, så man kan behandle den tilskadekomne.

I disse dage er det danske AMU-system særligt presset og i frit fald mod bunden. Det er alene et spørgsmål om tid, før systemet flere steder kollapser. Gennem de seneste 10-12 år er aktiviteten næsten halveret. Og en giftig kombination af covid-19-restriktioner og skolenedlukninger samt højkonjunktur på arbejdsmarkedet har i dag sendt aktivitetsudviklingen helt ud over kanten.

Situationen for AMU-programmet er historisk katastrofal. Antallet af deltagere på AMU-kurserne fortsætter med at rasle ned. covid-19smittetallene, der i årets første måneder var oppe over 50.000 nye tilfælde pr. døgn, havde yderligere en direkte indflydelse på aktiviteten. Men af uransagelige årsager er der endnu ingen politiske udmeldinger om, hvordan vi holder hånden under AMU-programmets økonomi - eller på længere sigt, hvordan vi sikrer en styrkelse af programmet.

Gennem 2021-2022 har mange udbydere tilpasset personalesituationen til den aktuelle arbejdsmarkedssituation. Men der findes også grænser for, hvor meget man kan spare væk. Det er ikke et urealistisk scenario, at en del udbud snart nedprioriteres yderligere og nogle steder helt forsvinder fra danmarkskortet.

På de store uddannelsesinstitutioner, hvor AMU udgør en marginal aktivitet, er prioriteringen af AMU så svag, at der uden en ny offensiv politisk indsats vil være risiko for, at programmet helt falder bort hen over en kort årrække. Det vil være et alvorligt svigt af de voksne faglærte og ufaglærte samt de virksomheder, der er afhængige af de kompetencer, AMU tilfører.

Trods lejlighedsvise skåltaler om vigtigheden af voksen- og efteruddannelse er de politiske uddannelsesdebatter i dag domineret af grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Behovet for et efteruddannelsessystem, som er målrettet de voksne kortuddannede, så de kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, er stort set forsvundet fra alle politiske drøftelser.

På Socialdemokratiets egen hjemmeside står der: »Efteruddannelse og opkvalificering er den næste vækstdagsorden.« Vi må blot håbe, at de når til dagsordenen - inden det er for sent.

Pointen er, at vores vej til (og gennem) arbejdslivet sjældent går i en lige linje. Og AMU har gennem 60 år udstyret både de ufaglærte og de faglærte med de kompetencer, som er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Det er svært at forstå, at regeringen glemmer de kortuddannede. Programmets omfattende krise kan ikke længere bortforklares, og der efterspørges politiske reaktioner målt i konkrete handlinger.

Vi vil appellere til, at regeringen aktiverer de mange ubrugte midler, der er afsat til voksen- og efteruddannelsesområdet på finansloven, og som på grund af den manglende aktivitet står og samler støv. Vi vil også appellere til, at der snart igangsættes de forventede trepartsforhandlinger, som også efterspørges fra arbejdsmarkedets parter, og som skal sikre, at der findes langsigtede løsninger, der kan sikre de kortuddannede voksen- og efteruddannelsesmuligheder.

• Kasper Palm, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne
• Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
• Lars Michael Madsen, direktør, Tradium og bestyrelsesmedlem hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
• Peter Thomasen, direktør, AMU Nordjylland