Ny terminologi for erhvervsuddannelser
Nyhed
Den 1. januar 2022 trådte en ny terminologi i kraft på erhvervsuddannelsesområdet.
I trepartsaftalen ’Flere lærepladser og entydigt ansvar’ indgik et initiativ om en ny terminologi for erhvervsuddannelserne. Hensigten var bl.a. at mindske den begrebsforvirring, der for eksempel knytter sig til ordet ’praktik’.
Fra 1. januar 2022 trådte den nye terminologi i kraft. Det betyder, at der vil blive foretaget opdateringer af materialer og lovgivning hos Børne- og Undervisningsministeriet, herunder hos STUK og STIL samt AUB. STUK opfordrer desuden udbydere af erhvervsuddannelser til ligeledes og hurtigst muligt at opdatere materialer, herunder hjemmesider, pjecer, vejledninger m.v..
Ny terminologi
Tidligere terminologi | Ny terminologi |
---|---|
Elev i grundforløb uden uddannelsesaftale | Elev |
Elev med uddannelsesaftale/ i praktik | Lærling/ Elev |
Praktikplads | Læreplads |
Praktikuddannelse | Oplæring |
Praktik i udlandet | Oplæring i udlandet |
Praktikpladssøgende | Lærepladssøgende |
Praktikophold | Oplæringsophold |
Praktikvirksomhed | Oplæringsvirksomhed |
Praktiksted | Lærested |
Praktikerklæring | Erklæring om oplæring |
Praktikpladstilsagn | Lærepladstilsagn |
Praktikregler | Regler om oplæring |
Skole- og praktikdele | Skole- og oplæringsdele |
Skolepraktik | Skoleoplæring |
Skolepraktikydelse | Skoleoplæringsydelse |
Praktikpladsopsøgende arbejde | Lærepladsopsøgende arbejde |
Praktikcenter | Skoleoplæringscenter |
Praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag | Lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag |
Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder | Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder |
Links