Ny bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte

DEG-L høringssvar

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring over ny bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte.

DEG-L er positive overfor sammenskrivningen i udkastet til ny bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte med den gældende SVU-bekendtgørelse og bekendtgørelse om revision af uddannelsesstedernes varetagelse af 
opgaver ved administration af statens voksenuddannelsesstøtte. 

DEG-L undrer sig dog over regelændringen i forhold til, hvornår en ansøgning betragtes som modtaget, og at dette i så fald foreslås at være, når ansøgeren har udfyldt ansøgningen.

Slutteligt vil DEG-L gerne benytte lejligheden til igen at bemærke, at erhvervsuddannelserne bør omfattes af samme regler, som uddannelser der udbydes efter lov om åben uddannelse og universitetsloven, således at SVU-reglerne også kan bruges i forbindelse med særlige tilrettelagte moduler for voksne på erhvervsuddannelserne. Desuden vurderer DEG-L, at der i udkastet til ny bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte fortsat ikke kan søges SVU til ét modul af de to FVU-fag, hvilket betyder det, at deltagerne minimum skal tage to moduler, samt at uddannelsen skal afvikles som fuldtidsundervisning. Sidstnævnte vil få den konsekvens, at deltidsansatte ikke kan deltage, medmindre de tager uddannelsen på fuldtid

Kontakt

Katrine

Katrine Laubjerg

Konsulent - veu
27 62 01 91
Trine Simmel Olsen

Trine Simmel Olsen

Økonomikonsulent
29 35 32 42