Twitter coverbillede

Er du DEG’s nye kommunikationsstudent?

Personale

Er du en dygtig kommunikatør, der kan skabe indhold med gennemslagskraft og meningsfuld grafik på SoMe? Og vil du være med til at styrke DEG's digitale tilstedeværelse? Så er du måske vores nye kommunikationsstudent.

I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) søger vi en kreativ kommunikationsstudent, der kan formidle indhold, der fanger.

Helt centralt for dit arbejde er at udarbejde fængende content til vores SoMe-kanaler og nyheder på vores hjemmeside, der udbreder kendskabet til styrkerne i de erhvervsrettede uddannelser og foreningens politik. Du vil få mulighed for at hjælpe til med pressearbejde, herunder skrive pressemeddelelser og bistå vores pressechef i forbindelse med pressehenvendelser. 

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Grafisk opsætning af politikpapirer, notater, faktaark, infografikker mv. i Canva, Infogram eller InDesign
  • Skrive og udgive nyheder på deg.dk samt løbende opdatere hjemmesiden
  • Omsætte input fra vores politiske- og rådgivningskonsulenter til interessante opslag på SoMe
  • Lave research og finde frem til gode historier om hhx, htx, erhvervsuddannelserne og voksen- og efteruddannelse
  • Understøtte konsulenterne med kommunikationsopgaver i forbindelse med arrangementer og konferencer
  • Sætte nyhedsbreve op og sende dem ud
  • Kan du optage og klippe video, vil der være god mulighed for at eksperimentere med det

Du vil blive en del af teamet kommunikation og presse, hvor du vil arbejde tæt sammen med og sidde på kontor med teamets to øvrige medarbejdere. En stor del af dit arbejde vil også foregå i tæt sammenspil med vores politiske- og rådgivningskonsulenter samt analysekonsulenter, hvor du vil skulle indhente bidrag. 

Haj til sociale medier 

Du er en haj til SoMe og du ved, hvad der skal til for at bryde igennem lydmuren på de digitale kanaler. Vi forestiller vi os, at:

  • Du er i gang med en relevant kommunikationsuddannelse
  • Du er velformuleret, elsker at lege med ord og har en klar gennemslagskraft, hvor du brænder igennem med dine budskaber
  • Du har godt humør og en positiv tilgang til opgaver og udfordringer 
  • Du er proaktiv og opsøgende på nye ideer og tiltag
  • Du er god til at arbejde i flere formater, kanaler og virkemidler og ikke mindst vinkle den gode historie kreativt
  • Du har erfaring med grafisk design/opsætning
  • Du arbejder struktureret og med et godt overblik
  • Du har interesse for at arbejde med presse

Stillingen

Stillingen vil være på 10-15 timer om ugen. Vi er fleksible ift. eksamensperioder, og hvis du skal i praktik, kan det måske også være hos os.  

Dit arbejdssted er Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K. Du bliver en del af et dedikeret sekretariat med engagerede og fagligt stærke kolleger, som brænder for uddannelsespolitik og for at sikre gode rammer for erhvervsskolernes elever og kursister.

I DEG har vi et socialudvalg, der arrangerer hyggeligt aktiviteter, herunder sommerfest og julefrokost. Vi har desuden massageordning, kantine, frugt og kaffe i litervis på vores dejlige kontor i centrum af København.

I DEG ønsker vi at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen. Løn forhandles efter kvalifikationer.

Ansøgning

Send os en motiveret ansøgning og et CV på info@deg.dk senest søndag den 11. august 2024. Mærk ansøgningen: Kommunikationsstudent.

Vi holder samtaler løbende. Vi forventer tiltrædelse hurtigst muligt. Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte pressechef Kitte Verup på tlf. 81 45 45 02. 

Om Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

DEG er en interesseorganisation, hvis hovedfokus er at sikre bedst mulige rammer for, at erhvervsskoler over hele landet kan levere kvalitetsuddannelser. DEG er en central spiller på ungdomsuddannelses- samt voksen- og efteruddannelsesområdet og fungerer som omdrejningspunkt for medlemskredsen ift. den politiske interessevaretagelse for erhvervsskolesektoren. DEG har 72 medlemsskoler, der udbyder eud, eux, hhx, htx, stx og VEU. Sekretariatets konsulenter arbejder i fire teams - kommunikation og presse, rådgivning og politikudvikling, analyse og administration. De fire teams arbejder tæt sammen om de fem hovedindsatsområder, som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har vedtaget skal sætte retningen for arbejdet i foreningen i de kommende år. 

Kontakt

Kitte Verup

Kitte Laurine Verup

Pressechef