Erhvervsuddannelserne på den politiske dagsorden

Det store fald i optaget i august tyder på, at der er behov for en akut og stor indsats for at styrke erhvervsuddannelserne. Optagetallene har nu fået flere partier til at reagere. SF foreslår at bruge to milliarder over de næste to-tre år på at rette op på forholdene og herefter varigt 500 mio. kr. om året til udstyr og efteruddannelse af underviserne. Venstre har i sit forslag til den kommende finanslov for 2023 ønsket at afsætte ekstra 400 mio. kr. til erhvervsskolerne og erkender, at der kan være behov for mere støtte. Andre partier, som Enhedslisten, Radikale og Dansk Folkeparti har også tidligere i valgkampen kommet med forslag til investeringer og fokus på erhvervsuddannelserne.

Tallene har nu også fået Socialdemokratiet på banen. S foreslår bl.a. en trepart om søgningen til erhvervsuddannelserne; investeringer i højere takster, udstyrspulje og skolehjem samt en systematisk afdækning af kompetencebehovet i forbindelse med investeringer i den grønne omstilling. S vil investere over 400-500 mio. kr. årligt fra 2024-2027 i erhvervsuddannelserne og arbejde for at dele kan fremrykkes til 2023. En del af midlerne er allerede afsat som kvalitetsudviklingsmidler til erhvervsskolerne, som i forslaget skal permanentgøres.

DEG er meget tilfredse med, at flere partier har fokus på investeringer i erhvervsuddannelserne. For der er brug for handling og ikke flere velmenende ord.

- Det er godt, at nu også det nuværende regeringsparti kommer med et udspil, hvor der både er midler og konkrete forslag. Det har vi efterlyst længe. Den faglærte arbejdskraft er central for den grønne omstilling og med udmeldinger om øgede klimamål, så er det endnu mere afgørende at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Mange arbejdsgivere efterspørger allerede nu både lærlinge og arbejdskraft, siger Kasper Palm, formand for DEG-Bestyrelserne.

Formanden for DEG-Lederne, Ole Heinager bakker op.

- Det er nu, der skal investeres i både takster og udstyr, samt nye muligheder for blandt andet skolehjemsophold. Det flugter godt med det, som vi og 40 andre organisationer har efterspurgt. Det er også positivt, at S fremadrettet lægger op til at permanentgøre de kvalitetsudviklingsmidler, som erhvervsskolerne i forvejen har modtaget de seneste år. Det kan give mere ro om økonomien, siger Ole Heinager og fortsætter:

- Det er spændende med en trepart om søgningen til erhvervsuddannelserne. Her kan parterne med fordel involvere skolernes erfaringer med rekruttering og fastholdelse. Uanset udfaldet af valget, så ser DEG frem til at drøfte denne dagsorden med en ny regering.