Lange transporttider er ikke afgørende for elevernes valg af uddannelse

Debatindlæg af Allan Kortnum, formand for DEG-L, og Bo Sejer Frandsen, formand for DEG-B, bragt i Altinget Uddannelse den 27.06.2024. 

Som udgangspunkt tror vi på, at regeringens planer om at udvikle en ny ungdomsuddannelse, der kombinerer det boglig og det praktiske, kan være det skridt, der sikrer et bredt udbud af ungdomsuddannelser, der appellerer til flere unge. 

I den offentlige debat synes at være en fortælling om, at der er meget langt til den nærmeste erhvervsskole, når man kigger udover Danmarkskortet. Til det vil vi gerne bringe nogle fakta på bordet.

Erhvervsskolerne er den uddannelsesinstitution med flest udbud af ungdomsuddannelser i Danmark. 

Ser man ud over landkortet kan elever, der kommer direkte fra folkeskolen, starte på 191 adresser, mens de erhvervsrettede gymnasier hhx og htx udbydes 91 steder. Samlet set har erhvervsskolerne 259 adresser, hvor der udbydes enten erhvervsuddannelser, htx eller hhx. 

Elever kommer langvejs fra

Det er ikke forkert, når Børne- og Undervisningsministeriet påpeger, at flere unge rejser længere efter en erhvervsuddannelse end de unge, der fx vælger det almene gymnasium stx. 

Vi har nemlig mange elever, der gerne rejser langt for den erhvervsuddannelse, de ønsker.

Forklaringen er, at det varierer, hvad der udbydes på den enkelte skoleadresse. 

Ingen skole kan udbyde alle 101 erhvervsuddannelser. Derfor rejser nogle unge forbi en skole for at komme til en anden, hvor den ønskede uddannelse findes. 

Vi anfægter ikke, at afstande har betydning, men det er ikke nødvendigvis afgørende. 

På trods af længere rejsetider vælger 20 procent af ungdomsårgangene hvert år en erhvervsuddannelse. I Nordjylland, hvor afstandene er størst ifølge Børne- og Undervisningsministeriets opgørelse, søger 24 procent af ungdomsårgangen mod en erhvervsuddannelse, mens andelen i hovedstaden, hvor afstandene er kortest, er på 14 procent. 

Så afstand er i denne sammenhæng næppe afgørende. 

Erhvervsskoler og gymnasier tilbyder hvert sit

Erhvervsuddannelserne kan noget. Gymnasierne kan noget andet. Begge dele er vigtige både for de unge og for vores samfund. 

På erhvervsskolerne går de unge efter faglighed og uddannelser, der tilbyder praksisfaglig og erhvervsrettet undervisning, direkte koblet til virksomheder og det omgivende samfund. 

Det er en pædagogik og didaktik, der motiverer eleverne og gør dem i stand til at anvende deres viden i praksis. Måske er det derfor, at elever på erhvervsuddannelserne generelt trives rigtigt godt, mens vi taler om en trivselskrise blandt de unge.

For at skabe en ny praksisfaglig ungdomsuddannelse er det nødvendigt, at den praksisfaglige dimension er autentisk. 

Her har erhvervsskolerne deres DNA. 

Erhvervsskolerne har i årevis været eksperter i at kombinere teori og praksis og har både erfaringer og elementer, der kan sikre, at formålet med en ny ungdomsuddannelse ikke tilsidesættes. 

Med den geografiske uddannelsesdækning erhvervsskolerne har, er der rigelig potentiale for at skabe gode og attraktive ungdomsmiljøer tæt på de unge. 

Ved at integrere elementer fra erhvervsuddannelserne og erhvervsgymnasierne, kan vi skabe en uddannelse, der både er teoretisk og praktisk orienteret, og som motiverer og engagerer eleverne.

Men det kræver, at vi ikke stirrer os blinde på myter om erhvervsskolerne.