Nordea-fonden uddeler 100 millioner kroner til FGU og erhvervsskoler i hele landet
I juni 2023 øremærkede Nordea-fonden en værkstedspulje på 100 mio. kr. til nye værksteder, nyt udstyr og kompetenceudvikling på FGU og erhvervsskoler, som nu uddeles til skoler landet over.
20 erhvervsskoler og 10 FGU-institutioner – fordelt på i alt 57 lokationer rundt omkring i landet – har netop fået del i værkstedspuljen. Midlerne skal bl.a. gå til bedre faciliteter, udstyr og opkvalificering af undervisere, og dermed gøre det mere attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse.
På udstyrsfronten er der derfor snart CNC-fræsere, 3D-printere, fiberskærere, elektriske markrobotter, droner og elbilsplatforme på vej til skolerne.
Projekterne, der har fået støtte, har i høj grad fokus på innovation, bæredygtighed og grøn omstilling, samt indkøb af maskiner og udstyr som kan være med til at nedbringe CO2-udledning og energiforbrug.
Der er søgt støtte til projekter for 284 mio. kr. fra 68 uddannelsesinstitutioner fra Danmark og Færøerne. Ud af de 68 ansøgere var 1/3 FGU-institutioner, mens 2/3 var erhvervsskoler.
Se hvilke projekter, der har fået støtte fra Værkstedspuljen her.
Erhvervsskoler der modtager støtte
- EUC Nord
- Aalborg Handelsskole
- Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
- EUC Syd
- Roskilde Tekniske Skole
- CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster
- Uddannelsescenter Holstebro
- Tietgenskolen
- TEC (Technical Education Copenhagen)
- Skive College
- Tradium Erhvervsskole og -gymnasier Randers
- NEXT Uddannelse København
- Business College Syd Mommark Handelskostskole - Sønderborg Handelsskole
- Den Jyske Håndværkerskole
- Asmildkloster Landbrugsskole
- Learnmark Horsens
- AMU-FYN
- AMU-SYD
- College360
- Dalum Landbrugsskole