Måling af elevers trivsel i erhvervsuddannelserne og om måling af elevers trivsel i forberedende grunduddannelse

DEG-L høringssvar

DEG-L bakker op om ændringer af spørgerammen, så der inkluderes spørgsmål, som udmønter initiativ 10 i regeringens udmelding af 10. november 2020 om 14 initiativer for forebyggelse af seksuel chikane. Foreningen vil dog opfordre til, at spørgsmålet/spørgsmålene udformes, så skolerne får et nuanceret billede af problemstillingen og heraf også bedre muligheder for at kunne handle på målingens resultater.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne (DEG-L) kvitterer hermed for invitationen til at afgive høringssvar.

Derfor foreslår foreningen, at:

  • Det foreslåede spørgsmål bliver delt op i to, så der er et, der spørger ind til, om eleven det seneste år er blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af andre elever, og et andet, der spørger ind til, om eleven det seneste år er blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af en ansat på skolen.
  • Eleven stilles et spørgsmål, der handler om, hvorvidt eleven ved, hvem vedkommende skal gå til, såfremt vedkommende oplever uønsket seksuel opmærksomhed i regi af skolen.
  • Der spørges ind til, hvorvidt eleven har henvendt sig til skolen angående sin oplevelse.

I forbindelse med ovenstående bør eleven også gøres opmærksom på, at de ikke har indsendt en henvendelse til skolen angående deres oplevelser ved at svare på målingen, men at hvis de ønsker at gøre det, skal de kontakte deres skole.

Foruden ovenstående vil DEG-L, på baggrund af anbefalinger fra elevorganisationen Erhvervsuddannelseselever imod Fordomme (EiF), foreslå, at der tilføjes spørgsmål til spørgerammen, som sikrer, at LGBTQ+- elevers trivsel i højere grad inddrages i ETU’en. I forhold til, hvordan dette kan gøres, henviser DEG-L til EiF

Kontakt

Portræt af Mie Hovmark

Mie Hovmark

Chefkonsulent og teamkoordinator - eud & eux