Analyse: Frafaldet på erhvervsuddannelserne er størst ved grundforløb 2

Størst frafald ved grundforløb 2

I skoleåret 2018/2019 skete knap 60 pct. af frafaldet på erhvervsuddannelserne i løbet af, eller lige efter, grundforløb 2. Af de elever, der afbrød forløbet, var langt de fleste ældre unge og voksne, hvis indgang til en erhvervsuddannelse var direkte via grundforløb 2.

Afbrud på selve grundforløb 2 udgjorde 33 pct. af det samlede frafald, mens 25 pct. skete i overgangen mellem grundforløb 2 og hovedforløbet.

Frafaldet på grundforløb 2 står i stor kontrast til frafaldet på grundforløb 1, hvor de unge elever, som starter på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse, går. Kun 5 pct. af frafaldet i det undersøgte år skete på grundforløb 1.

- Analysen giver et tydeligt billede af, at det er gruppen af ældre unge og voksne elever, som vi skal rette et større fokus mod. De unge, som målrettet går efter en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse, bliver i højere grad i deres uddannelse. Det er derimod blandt de ældre unge og voksne elever, hvor der er størst potentiale for at øge gennemførslen. Dette er både et politisk ønske, men også et stort fokusområde ude på skolerne, siger Kasper Palm, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne. 

- Skal vi få flere til at komme ud som faglærte, skal vi knække koden for, hvad der kan støtte og motivere de lidt ældre elever til at gennemføre deres uddannelse, fortsætter Kasper Palm. 

En tredjedel vælger en anden uddannelse

Frafaldet på erhvervsuddannelserne kan lyde voldsomt, men en stor del dækker over, at mange elever skifter til en anden uddannelse. Faktisk er det over en tredjedel af frafaldet, 37 pct., som kan karakteriseres som et omvalg til en anden uddannelse. Heraf vælger ca. halvdelen en anden erhvervsuddannelse, mens 8 pct. går til FGU, 15 pct. vælger en gymnasial uddannelse og 17 pct. starter på en videregående uddannelse.

- Det er godt, at vi har et uddannelsessystem, hvor eleverne har mulighed for at vælge om og gå et nyt sted hen for så at lande på rette hylde. Vi ser det som et positivt element i en ofte meget udskældt statistik, at så stor en del af frafaldet resulterer i, at eleverne finder en anden uddannelsesvej. Når vi snakker om frafald er det altid godt at huske, at hvert enkelt tal i statistikken handler om mennesker, som mere end noget andet ønsker at finde en vej i livet, som er meningsfuld og føles helt rigtig, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne. 

En femtedel finder et job

Analysen viser, at en femtedel af de frafaldne elever går i beskæftigelse, 15 pct. til ledighed og 28 pct. til ’andet’, som kan være fx selvstændig, unge, som forsørges af forældre og bor hjemme, barslende, efterlønnere, førtidspensionister m.fl. 

- Analysen viser, at en stor del falder fra til beskæftigelse. Ufaglært arbejde kan være udmærket, men vi har brug for mange flere med faglærte kompetencer og derfor må vi se nærmere på, hvilke barrierer der medvirker til, at eleverne vælger deres erhvervsuddannelse fra til fordel for et job. Måske der kan være nogle håndtag at dreje på, i forhold til at øge gennemførslen for denne gruppe, siger Kasper Palm.

- Der, hvor frafaldet virkelig er problematisk, er når eleverne reelt falder fra til ingenting. Vi har som samfund et ansvar for at hjælpe unge i uddannelse og job. Ingen skal parkeres på sidelinjen med risiko for hele livet at få svært ved at skabe sig en meningsfyldt tilværelse med mulighed for et godt job, forsætter Kasper Palm. 

Status før og efter frafald er ofte den samme

Kortlægningen af frafaldet i 2018/2019 viser, at der er sammenhæng mellem, hvad eleverne kommer fra og hvad de falder fra til. Mange af de helt unge, som kommer fra grundskolen og derved uddannelse, vælger en anden uddannelse. Deres frafald er således et omvalg. I alt er det 47 pct. af dem, som kom fra uddannelse, der valgte en anden uddannelse. 

43 pct. af dem som kom fra beskæftigelse, valgte beskæftigelse igen efter deres afbrud på uddannelsen. 39 pct. af dem, som kom fra ledighed, kom ud i ledighed igen og 39 pct. af dem, som kom fra ’andet’, faldt fra til ’andet’. 

- Analysen giver nogle klare indikationer af, hvilke elevgrupper, der er i risiko for at falde fra til hvad. Skolerne kan med den viden bedre målrette deres understøttende indsatser, og den vej igennem hjælpe flere til at gennemføre, siger Ole Heinager. 

- Fx kan skolerne arbejde specifikt med de unge og voksne, som har været ledige før, der kommer ind på en erhvervsuddannelse, da der er større sandsynlighed for, at de vil falde fra til ledighed igen. Hvad skal der til for at de gennemfører i langt højere grad? Det er nogle diskussioner, vi skal have blandt skolerne i vores forening, så vi kan inspirere hinanden, men også levere konkrete løsningsforslag til politikerne, hvis skolerne ikke oplever at have værktøjerne i deres nuværende værktøjskasse, siger Ole Heinager. 

Om analysen

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har analyseret frafaldsdata fra Danmarks Statistik, som omhandler de 29.741 elever, der frafaldt en erhvervsuddannelse i skoleåret 2018/2019. Analysen giver erhvervsskolerne et vidensfundament om frafald, som kan anvendes til at målrette frafaldsforebyggende indsatser og øge gennemførslen på erhvervsuddannelserne.

Læs hele analysen: