Digital dannelse af børn og unge

DEG høringssvar

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til høring vedr. bekendtgørelse om pulje til styrket indsats for digital dannelse af børn og unge.

DEG bakker op om puljens formål om at styrke indsatsen for digital dannelse af børn og unge. DEG opfordrer til tydelighed omkring, hvordan midlerne skal udmøntes – dels hvordan midlerne fordeles på hhv. ungdomsuddannelser vs. øvrige områder, samt hvordan midlerne forventes at dække alle de nævnte områder. Med en samlet pulje på 52,5 mio. kr. tillader DEG sig at bemærke, at det er ambitiøst at nå rundt om både Den Digitale Trafikklub, undervisningsmaterialer, skolepatruljer m.m. til en bred målgruppe i hele landet.

Endelig ønsker DEG at byde sig til som sparringspartner i det rådgivende organ, der skal understøtte projektet, jf. bekendtgørelsens §8 stk. 8.