Nyheder

Den 1. januar 2022 trådte en ny terminologi i kraft på erhvervsuddannelsesområdet.

I dag modtog børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil det endelige forslag til en national strategi og handleplan for uddannelse i bæredygtig udvikling.

Sprechen Sie Deutsch? Nein? Så er du ikke alene. Færre og færre danskere er fortrolige med det tyske sprog og kultur. Og det på trods af, at Tyskland er Danmarks største eksport- og turistmarked.

Jesper Nielsen, afdelingschef i Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser i Børne- og Undervisningsministeriet, er blevet ansat som ny direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Hånden holdes under VEU, men der er stadig ikke fundet midler til at udligne de uforklarlige forskelle, der er på det gymnasiale område. Det er rigtig ærgerligt, siger Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier om dagens finanslovsaftale.

Eux er en kombinationsuddannelse, hvor eleverne både bliver faglærte og studenter. Det er et guldæg i forhold til at sikre flere faglærte. På trods af dette er eux-uddannelserne udfordret af strukturelle bindinger og uensartet indhold, der står i vejen for, at uddannelsens potentiale kan indfries. De sten skal vi have ryddet af vejen.

Den grønne omstilling er lige nu og her, og nybyggeri har lange udsigter. Derfor mener vi, at klimaerhvervsskolerne skal etableres i forbindelse med eksisterende erhvervsskoler, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager.

Digitalt kørekort til én million borgere, et basisår på erhvervsuddannelserne og en mere praksisrettet folkeskole. Her er fem forslag, der peger på løsninger i folkeskolen, i erhvervsuddannelsessystemet og i voksen- og efteruddannelsessystemet, skriver Ole Heinager.

Orientering ved Ole Heinager, DEG-L og formand Lars Goldschmidt, DEG-B.

Som opfølgning på finansloven for 2021 er der nu indgået politisk aftale om udmøntning af 100 mio. kr. til grøn efteruddannelse og opkvalificering. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier tager godt imod aftalen, som indeholder midler til understøttelse af indsatser og projekter på både de tekniske uddannelser og videnscentrene. Skoler med merkantile uddannelser bør prioriteres i den kommende ansøgningsrunde om yderligere 100 mio. kr.